Kounellis åbner HEART

Jannis Kounellis fortæller om sin udstilling La Liberta o Morte på det splinternye HEART i Herning.

Jannis Kounellis. Foto Bente Jensen

Jannis Kounellis fortæller om sin udstilling La Liberta o Morte på det splinternye HEART i Herning.

Michelle og Jannis Kounellis. Foto Bente Jensen
Michelle og Jannis Kounellis. Foto Bente Jensen
KUNSTEN.NU møder den italienske kunstner Jannis Kounellis og hans hustru Michelle i HEARTs restaurant dagen før ferniseringen på La Liberta o Morte (Friheden eller Døden) med 32 værkinstallationer fra perioden 1958-2009.

Her har vi sat hinanden stævne til en uformel samtale om åbningsudstillingens idé og naturligvis begrebet Arte Povera, som i 1967 blev tildelt den gruppe unge italienske kunstnere, Kounellis var tilknyttet, og som gjorde op med maleriets ekspressive tradition.

De unge kunstnere benyttede ydmyge materialer som kul, jern, sten, kanvas, papir, planter og dyr i en antikommerciel og antiformel kunst med stærke politiske og kunstkritiske undertoner.

Jannis Kounellis taler kun italiensk, så Michelle oversætter venligt spørgsmål og svar til engelsk.

Instinktet sagde "Herning"
Hvorfor blev det et ja til at udstille
i Herning på det nye museum HEART?

"Jeg vil kalde det instinkt! Jeg føler, at jeg er nødt til at være hér i dette øjeblik.

Jeg har en stærk fornemmelse af, at kunsten i øjeblikket bevæger sig i en ny unik retning. En formalisering – noget nyt er ved at tage form efter 6-7 år med forvirring omkring globalisering og ideologi. Instinktet fortæller mig at jeg skal være her."

Udstillingsvue: Forrest på gulvet værket Uden titel, 1994 (400 x 400 x 30 cm), på væggen tre værker fra henholdsvis 1960, 2000 og 1988. Foto Bente Jensen
Udstillingsvue: Forrest på gulvet værket Uden titel, 1994 (400 x 400 x 30 cm), på væggen tre værker fra henholdsvis 1960, 2000 og 1988. Foto Bente Jensen
Jannis Kounellis, Uden titel, 1969 (220 x 30 x 10 cm), materialer: 8 jernvægte med malet kaffe. Foto Bente Jensen
Jannis Kounellis, Uden titel, 1969 (220 x 30 x 10 cm), materialer: 8 jernvægte med malet kaffe. Foto Bente Jensen

Udstillingen handler også om stedet
Hvor længe har udstillingen været undervej
s? Og hvordan har det været at forberede en udstilling til et endnu ikke bygget hus?

"Det er altid ideen bag en udstilling, der bestemmer den
s endelige udformning. Stedet har naturligvis betydning for ideen.

Holger (museumsdiretør Holger Reenberg, red.) og jeg har arbejdet på udstillingen og diskuteret den gennem de seneste par år. Jeg har tidligt i forløbet været på besøg i området for at få en fornemmelse af stedets og bygningens dimensioner.

Men selve ideen om en retrospektiv linie i udstillingen har været gennemgående fra starten."

Detalje fra installationen Uden titel, 1988: glas med grappa. Foto Bente Jensen
Detalje fra installationen Uden titel, 1988: glas med grappa. Foto Bente Jensen
Jannis Kounellis, Uden titel, 1969 (100 x 70 cm), kridt-påskrift: La Liberta o Morte W Marat W Robespierre. Foto Bente Jensen
Jannis Kounellis, Uden titel, 1969 (100 x 70 cm), kridt-påskrift: La Liberta o Morte W Marat W Robespierre. Foto Bente Jensen

Arkitektur og udstilling skal tale sammen
Kræver d
et noget særligt at kuratere en udstilling til et nyt hus og en moderne arkitektur?

"Det er altid en særlig forpligtelse at udstille i så formalistiske rammer
som et nyt stykke arkitektur er. Udstillingens værker skal spille sammen med bygningens dimensioner og materialer.

Denne nye arkitektur kræver sine særlige værker. Men der er tale om dialektik; en afstemning af værkernes antal og dimensioner i forhold til udstillingsrummene."

Tilbage til museumsinstitutionen
Er der forskel på at udstille i
eksempelvis gamle fabriksbygninger, som det skete i 1960’erne, og museumsinstitutioner?


"Selvfølgelig havde det en politisk og ideologisk betydning at kunsten i
1960 og 1970’erne blev udstillet i gamle bygninger. Den søgte at komme ud af museernes fysiske og ideologiske rammer.

Jannis Kounellis, Uden titel, 1969 (190 x 160 cm), materialer: jernramme og kanvassække. Foto Bente Jensen
Jannis Kounellis, Uden titel, 1969 (190 x 160 cm), materialer: jernramme og kanvassække. Foto Bente Jensen
Jannis Kounellis, Uden titel, 1966 (20 x 15 x 15 cm) materialer: marmor og lille tog, værk i tre dele. Foto Bente Jensen
Jannis Kounellis, Uden titel, 1966 (20 x 15 x 15 cm) materialer: marmor og lille tog, værk i tre dele. Foto Bente Jensen

Der knytter sig en særlig kulturel signifikans til gamle bygninger. Det var aldrig et særligt dogme for Arte Povera kunsten – kun at udstille uden for museumsinstitutionen. De gamle bygninger rummede en særlig kunstnerisk dialektik. Det var en alternativ udstillingsmulighed og selvfølgelig politisk."

Gamle bygninger kontra nye
Hvori består det dialektiske?

"Mange af værkerne afspejler, at de er skabt i og til specifikke bygninger. Bygningernes dimensioner fik betydning for størrelsen af værkerne og den erindring er stadig til stede i værkerne.

På den måde er historien og referencerne til værkernes proces og skabelse stadig meget synlig i værkerne. Men det er ikke anderledes at lave retrospektive udstillinger i nye bygninger. Her vælger man blot værker med de rette dimensioner."

Jannis Kounellis, Uden titel, 1968 (60 x 210 cm), 12 juta-sække og kul. Foto Bente Jensen
Jannis Kounellis, Uden titel, 1968 (60 x 210 cm), 12 juta-sække og kul. Foto Bente Jensen
Udstillingsvue: Forrest installationen Uden titel, 2007. Foto Bente Jensen
Udstillingsvue: Forrest installationen Uden titel, 2007. Foto Bente Jensen

Maleri er alting
Hvad
er det grundlæggende i udstillingen
Friheden eller Døden?

"Det er en præsentation af ideen ‘maleri er alting’. At vise at maleriet er et meget rummeligt koncept. I 1960’erne sagde man, at maleriet var dødt. Det er ikke sandt. Det er en misforståelse.

Maleri skal forstås i betydningen ‘at lave billeder’. Det uanset om der er tale om skulpturer eller installationer. At lave billeder vil altid fascinere; derfor vil begrebet maleri aldrig dø."

Arte Povera udvidede begrebet maleri
Va
r Arte Povera kunsten ikke et opgør med maleriet?

"Nej, Arte Povera kunstnerne tog et nyt udgangspunkt for det at lave billeder.

De havde en mangetydig forståelse af begrebet maleri. Det ny udgangspunkt var, at det er kanvas og lærred, der definerer maleriet som maleri. Men jo også en idé om, at maleri er alt det, der forgår uden for maleriets faste rammer."

Jannis Kounellis, Uden titel, 2003 (200 x 720 x 43 cm), jernplader, kroge, 11 sække med kul. Foto Bente Jensen
Jannis Kounellis, Uden titel, 2003 (200 x 720 x 43 cm), jernplader, kroge, 11 sække med kul. Foto Bente Jensen
Detalje fra Uden titel, 2003,(200 x 720 x 43 cm), jernplader, kroge, kanvassække med kul. Foto Bente Jensen
Detalje fra Uden titel, 2003,(200 x 720 x 43 cm), jernplader, kroge, kanvassække med kul. Foto Bente Jensen

Fri kunst uden dogmer
Under hvilke do
gmer blev Arte Povera kunsten til?

Arte Povera kunsten havde ingen dogmer. Der var ikke noget manifest. Vores kunst var frigkort, ikke-dogmatisk og dialektisk.

Vi var en gruppe meget unge europæiske efterkrigstidskunstnere, der i midten af 1950’erne havde en særlig følsomhed og stor nysgerrighed over for, hvad der foregik i verden omkring os.

For at udtrykke den ny følsomhed brugte vi billige, sanselige og kontrastfyldte materialer. Og en menneskelig skala i værkerne. Vores kunst spejlede og kommenterede virkeligheden.

Den dialektik er en kunstnerisk nødvendighed. Det var først ti år senere at Celant (kunstkritikeren Germano Celant, red.) gav vores værker betegnelsen Arte Povera."

Jannis KounellisUden titel, 2002 (217 x 196 x 58 cm), tekstil og jernplade. Foto Bente Jensen
Jannis KounellisUden titel, 2002 (217 x 196 x 58 cm), tekstil og jernplade. Foto Bente Jensen
Detalje fra værket Uden titel, 2005 (80 x 390 x 390 cm). Foto Bente Jensen
Detalje fra værket Uden titel, 2005 (80 x 390 x 390 cm). Foto Bente Jensen

Brud og kontinuitet
Hvor er der markante
opbrud i dine værker i udstillingen?


"Der er blandt andet skiftet fra 60
‘er-værkerne, hvor kanvas og dets stoflighed er central, til 80’ernes monumentale jernplader. Pladekonstruktionerne kan ses som maleri sammensat af moduler i en fast menneskelig skala. Modulets størrelse svarer til en dobbeltseng. Altså et menneskeligt format. Som det kendes fra klassisk billedkunst, tidlig renæssancekunst og frem."

Linje til renæssancen
Indflydelser fra klassisk kunst er ikke
umiddelbart den første tanke man får omkring Arte Povera?

"Nej, men humanismen og det menneskelige er altid nærværende i italiensk kunst. Humanismen bekræftes og reformuleres i en uendelighed lige fra renæssancekunstnerne Massacio og Caravaggio og op til nutidens kunstnere.

Det teatralske og det dramaturgiske, man finder i mine værker, kan man også finde i eksempelvis Caravaggios værker. Det dramaturgiske element er et meget italiensk element."

Udstillingsvue: Forrest værkinstallationen Uden titel, 1988 (917 x 422 x 12 cm), materialer: 8000 glas fyldt med grappa, bly-plader i 7 varierende former. Foto Bente Jensen
Udstillingsvue: Forrest værkinstallationen Uden titel, 1988 (917 x 422 x 12 cm), materialer: 8000 glas fyldt med grappa, bly-plader i 7 varierende former. Foto Bente Jensen
Jannis Kounellis, Uden titel, 1967 (200 x 200 cm), tekstil sømmet på væggen. Foto Bente Jensen
Jannis Kounellis, Uden titel, 1967 (200 x 200 cm), tekstil sømmet på væggen. Foto Bente Jensen

Kunst er aldrig fri af ideologi
S
om samtidskunstner er man nødt til at være tæt på de kunsthistoriske rødder?

"Ja. Af overbevisning er jeg modernist. En moderne kunstner. Ikke postmodernist.

Det sidste betyder jo, at der ikke er nogen ideologier, og at ens kunst og kunstudtryk er et spørgsmål om frit valg på alle hylder. Postmoderne kunst bliver gerne til dekoration, og ikke kunst.

Der er ideologier, og kunst er aldrig et spørgsmål om frie valg. Kunsten har sig egne nødvendige valg – fremtvinger og skaber dem selv.

Kunsten er ikke evolutionær, men den skal løbende møde modstand og brydes op."


Fakta

Udstilling

La Liberta o Morte

9 sep 2009

Jannis Kounellis

HEART Herning Museum of Contemporary Art Se kort og tider

Fakta

Jannis Kounellis er født i Piræus, Grækenland (1936), men har boet og arbejdet i Italien det meste af sit liv. Han begynder som maler i midten af 1950'erne, men i slutningen af 1960'erne beslutter han at forlade maleriet for at finde en anden måde at udtrykke sig på. Han tilslutter sig gruppen af unge italienske kunstnere der i 1967 fik betegnelsen Arte Povera af kunstkritikeren og kuratoren Germano Celant.


Arte Povera gjorde op med især maleriets ekspressive tradition. Ved at benytte ydmyge og primitive materialer som kul, jern, sten, kanvas, papir, plantevækster og levende dyr, skabte Arte Povera kunstnerne en antikommerciel og antiformel kunst med stærke politiske og kunstkritiske undertoner.

Udstillingen La Liberta o Morte på HEART viser 32 værkinstallationer af Jannis Kounellis fra perioden 1958-2009.