Lilibeth i samarbejde med gymnasium

Siden 2004 har skoler og udannelsesinstitutioner haft mulighed for at samarbejde med profesionelle kunstnere via den såkaldte huskunstnerordning, finansieret af midler fra Kulturstyrelsen.

Den chance greb Århus Statsgymnasium, da de i september indledte et samarbejde med et af Danmarks helt store navne indenfor performancekunst, Lilibeth Cuenca Rasmussen. Et samarbejde der har udfordret eleverne med alt fra spor af blod, jord og kridt til tænkning omkring deres egen kønsidentitet.

Spor af okseblod, fedt og kridt 
Lilibeth Cuenca Rasmussen har i løbet af de sidste tre uger samarbejdet med eleverne fra gymnasiets billedkunsthold og inddraget dem i projekter med udgangspunkt i sin egen kunstneriske praksis. Samarbejdet har indkluderet teoretiske diskussioner såvel som praktiske opgaver og kulminerede i en performance udenfor ARoS.

Cuenca Rasmussen fortæller selv, at hun har haft stort fokus på, at introducere eleverne til at arbejde i en kunstnerisk proces og skiftevis forholde sig åbent og lukket til deres eget arbejde:

“Eleverne er på forskellige niveauer, når det kommer til at tænke abstrakt”, konkluderer Lilibeth. “Det har været en kæmpe udfordring, at udstikke nogle konkrete opgaver og få dem til at forholde sig kreativt til dem. Mange elever er meget pligtopfyldende, og det er svært at få dem til at foretage kreative valg, samtidig med de forholder sig til en opgave”, fortsætter hun. 

Brainstoming og kreativ problemløsning
Det er netop i forhold til den kreative problemløsning, at Lilibeth ser, at hun kan bidrage med noget som kunstner:

“Jeg tror, det jeg kan bidrage med, er, at lære eleverne at tænke opgaveløsning på utraditionelle måder. Jeg har givet dem en masse brainstorms-opgaver og redskaber til at arbejde med de kreative processer.”

Selv er Lilibeth da også stolt af resultatet af elevernes arbejde med hendes opgaver, selvom det hovedsageligt har været den kunstneriske proces, hun har fokuseret på i de tre ugers intensive arbejde.

“Hvad fanden er det egentlig vi laver?”
At Lilibeth selv brænder for den kunst, hun har inddraget eleverne i, er noget af det, eleverne lægger vægt på er afgørende ved at samarbejde med “en rigtig kunstner”. De fire elever Nanna, Klint, Sebastian og Clara er enige om, “at man får et meget bredere indblik i hvad kunst kan være, når det ikke foregår på et lærred.” 

Yderligere peger de fire elever på, at det har været fedt at samarbejde med hinanden om Lilibeths mange opgaver: “Vi har været en masse mennesker sammen om at finde ud af at løse hendes opgaver. Det kræver virkelig, at alle lytter og går åbent ind til dogmerne”. 

Også opgaverne med okseblod og jord har sat tydelige spor i elevernes erindring:”Nogle gange har man virkelig tænkt “hvad fanden er det engentlig, vi laver?”. Men man oplever, det giver meget bedre mening, når man får tid til at høre kunstnerens tanker og meninger med hendes værker”, fortæller de. 

 
Han, hun og hen  
Når det kommer til de tematikker, Cuenca Rasmussen har taget op med eleverne, fortæller hun selv, at der ikke har været et ensidigt fokus på køn fra hendes side:

“I processen har eleverne arbejdet med det at sætte spor med kroppen som pensel. Det har været en del af min egen praksis, som jeg gerne ville give dem mulighed for at prøve på egen krop.”

Videre fortæller Lilibeth, at de har arbejdet budskabsorienteret med at sætte ord på deres egne værker via forskellige medier som film, foto og bannere. 

Eleverne Nanna, Klint, Sebastian og Clara har dog særligt været opmærksomme på tematikken om køn, som også var temaet for den endelige store performance. En af dem siger:

“Symbolikken i vores afsluttende performance er jo tydelig nok. Man opdeler hinanden meget i køn idag, og det er det, vi skal prøve at bryde lidt med igennem vores performance.”

Performancen består af, at eleverne opfører kvindetegnet og mandetegnet og tilsidst lader dem smelte sammen til et nyt fælles tegn.

Et intenst samarbejde 
Formålet med huskunstnerordningen er ifølge Kulturstyrelsen, at børn og unge i alderen 0 til 19 år får indblik og erfaring i kunstneriske processer gennem et møde med en professionel, aktiv kunstner. Janne Yde og Mads Jacob Engelbredt, der begge underviser i billedkunst på Århus Statsgymnasium, oplever ordningen som rigtig intens og givende for deres elever.

“Vi kontaktede Lilibeth, med henblik på et samarbejde, efter hun havde været ude og fortælle om kunst på et fællesmøde. Hun var med på ideen, og så begyndte vi at søge kunstfonden, så vi kunne få dækket ¾ dele af kunstnerhonoraret”, fortæller Janne Yde, der er meget begejstret for huskunstnerordningen.  

Kunst kl. 8 mandag morgen
Mads Jacob Engelbredt følger op: “Samtidskunst er en del af pensum, og derfor er det muligt at tage et valg om at fokusere herpå i et samarbejde med en professionel kunstner. Selvom det godt kan være en udfordring at få tres elever til at tænke kreativt mandag morgen kl. 8, synes jeg, eleverne har været nysgerige og gode til at tage imod det”.

Både Mads og Janne fortæller, at de var bange for, at nogle eleverne ville stejle i arbejdet med de meget voldsomme materialer Lilibeth havde med, men det viste sig ikke at være tilfældet.

“Jeg tror, samarbejdet med en rigtig kunstner giver dem mere mod på at kaste sig ud i det, end hvis det bare havde været os undervisere, der havde stillet nogle opgaverne”, slutter Mads.  

Billeder fra ferniseringen af elevernes performance d. 23 oktober: