Maskeringer af de(t) ansigtsløse
Med inspiration fra den japanske forfatter Kobo Abes roman The Face of Another (Tanin No Kao) fra 1964 undersøger udstillingen af næsten samme navn flydende identiteter og opløsningen af distinktionen mellem krop og ting. Vi bringer her en billedserie fra udstillingen, der kan opleves frem til den 11. august på Galleri Susanne Ottesen.

Grænserne mellem objekter og subjekter nedbrydes i udstillingen Face of Another. Alle værkerne relaterer sig på den ene eller anden måde til romanen, hvor en videnskabsmand uheldigvis får ætset sit ansigt bort under et eksperiment.
I et forsøg på at genskabe både sit ansigt og sin identitet udvikler han en maske af menneskehud, og hermed begynder mand og maske at flyde sammen til én ny krop. Det åbner op for overvejelser om flydende identiteter og køn, og om objekters mulighed for at blive en del af menneskekroppen.
Udstillingen på Galleri Susanne Ottesen udforsker romanens temaer, som på mange måder er aktuelle i vores verden i dag. Opfattelsen af materialiteter og nonhumane entiteter som levende aktører bliver stadigt mere udbredt, og relationen mellem natur, krop og materielle omgivelser står til genforhandling.
Selvom udstillingens titel lægger op til værker, som forholder sig til ansigter, er det ikke konkrete ansigter, som er dominerende i udstillingen. Ansigtet skal snarere opfattes som repræsentant for forestillingen om den anden – eller det andet – og muligheden for at indgå i en kropslig relation med denne. Ansigtet ses dog i eksempelvis Emil Westman Hertz’ skulptur lavet i avispapir, men i andre af udstillingens værker er det mere en insisteren på at indgå i en relation og at blive en del af en krop, som er det dominerende.
Face of Another præsenterer desuden værker af Nanna Abell, Ib Braase, Jóhan Martin Christiansen, Christine Overvad Hansen, Silas Inoue, Sandra Mujinga, Nina Nowak, Kirsten Ortwed og Julia Phillips.
Kilde: Galleri Susanne Ottesen:
Se billeder fra udstillingen Face of Another nedenfor: