Mesterværker med mere

Det er erhvervelsen af en håndfuld væsentlige private samlinger, der har lagt fundamentet for og gennem årene udbygget KUNSTENs position.

Derfor er det vel heller ikke helt urimeligt at vælge netop den private samling som tema for udstillingen Underværker – Mesterværker fra danske privatsamlinger, der vises sommeren over i anledning af KUNSTENs 40 års jubilæum.

 

Det er som nævnt indledende en meget, meget omfattende udstilling: Ca. 250 værker er lånt fra private danske samlere, og dertil har man ladet KUNSTENs egne værker ophænge efter hvilken samling de oprindelig kom fra. 

 

 

 

Udover at hidrøre fra private danske samlinger, har værkerne den fællesnævner, at de er skabt indenfor de seneste hundrede år. Tyngdepunktet ligger fra og med 60’erne til og med idag. Det er et overordentligt rummeligt koncept og velsagtens også derfor er de lånte værker inddelt i ikke færre end 22 afdelinger, med hver deres tematik.

Denne del af udstillingen er en lidt voldsom tour de force, men den giver et fascinerende indtryk af de mange vidt forskellige projekter kunsten har befattet sig med i det sidste godt halve århundrede: 

 

 

Der er popkunst med repræsentanter som Roy Lichtenstein (1923-1979), Robert Rauschenberg (1925-2008), Andy Warhol (1928-1987), der er tysk maleri repræsenteret ved Gerhard Richter (1932-), Georg Baselitz (1938-) og Anselm Kiefer (1945-), der er værker af Robert Mapplethorpe (1946-1989), Andres Serrano (1950-), Jeff Koons (1955-), Christian Lemmerz (1959-), Damien Hirst (1965-), Olafur Eliasson (1967-), John Kørner (1967-), der er wieneraktionisme, amerikansk fotorealisme og samtidskunst fra ikke vestlige lande, der er i det hele taget MEGET!

Fotografen Nikolai Howalt (1970-) har fotograferet samlernes hjem. Disse billeder er formelt set ikke særligt spændende og med mindre man er meget interesseret i kunstsamlere og deres boligindretning, kan man sagtens undvære den del af udstillingen.

Det samme gælder for den del af udstillingen, der bærer titlen Collector’s Choice. På papiret ser det nok ud som en god ide at lade hver af de 25 repræsenterede samlere udvælge et værk i deres samling, som de finder særligt betydningsfuldt. Men resultatet bliver dog lidt af en rodebutik. Den kunstneriske kvalitet er ujævn, og de skrevne begrundelser for valget af netop dette eller hint værk er med få undtagelser ret uinteressante.

 

MEN!!! Det er blot et par små skønhedspletter på en stor og flot udstilling, der tillader os at få et kig på en lang række af de væsentlige værker, der gemmer sig i landets private samlinger.