Når kunst handler om tal
Kunstnere fra Det Kongelige Danske Kunstakademi har fortolket de mange tal i regeringsgrundlaget, se resultatet her.

Kunstnere fra Det Kongelige Danske Kunstakademi har fortolket de mange tal i regeringsgrundlaget, se resultatet her.
info
Ofte træffer vi store beslutninger på baggrund af tal og henviser til disse som var de den skinbarlige sandhed. I praksis er anvendelse af tal mere kompleks.
Oplægget fra MindLab, der er en tværministeriel udviklingsenhed for Erhvervs- og Vækstministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet, handler om tal.
MindLab var åben overfor, at kunstnernes respons til tal kunne anvende alle medier. Resultaterne er æstetisk selvsikre plancher, en finurlig film, et skrøbeligt silkepapirsværk og en kompleks fotocollage.
“Vi har på MindLab flere gange haft glæde af at samarbejde med kunstnere, og der er to gevinster, jeg særligt vil fremhæve: Nemlig det personlige, der taler til beskuerens følelser og hele menneske og ikke kun til den professionelle, hvilket er vigtigt, når værkerne vises i en arbejdssammenhæng. Det andet er, at i en verden, hvor det logiske er i højsædet, er det forfriskende at blive mindet om den store verden der ligger, når fantasien og den personlige erindring får lov at fylde og farve rummet,” udtaler Anette Væring, projektleder og designer, MindLab.








Fakta
Udstilling
Matilde Duus, Malene Nors Tardrup, Geo Jagunov, Astrid Marie Christiansen
Fakta
MindLab ejes af Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet. MindLab involverer borgere og virksomheder i at udvikle nyskabende offentlige løsninger.
Kunstnere fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne, har tidligere skabt kunstværker i respons til Kommunernes Landsforening (KL), Butcher's LAB CrossFit studio, Nota Bibliotek og Rigshospitalet, idet aftagerorganisationerne gav kunstnerne indblik i deres hverdag, virkelighed og udfordringer.
Projektet er blevet i et samarbejde mellem Billedkunstskolerne og kunsthistoriker Line Rosenvinge.