Shamanens sære streger

Tyske Joseph Beuys (1921-1986) var en radikal original, der på alle måder brød med de traditionelle rammer for kunstens form. Han huskes for sine særegne materialer som fedt, filt og honning og sine sociale skulpturer, der som et sandt gesammtkunstwerk var performance, skulptur og lektion i ét.

Det er derfor overraskende at se en udstilling udelukkende med papirarbejder af Beuys (i øvrigt uddannet billedhugger), som Louisiana her præsenterer som et led i udstillingsserien Louisiana on Paper.

Modig kunsthistorisk satsning
De mange værker har ikke været vist i 25 år, og med Beuys’ helt centrale position i den nyere kunst (han er måske den vigtigste europæiske kunstner siden 1945) er der et klart kunsthistorisk incitament til udstillingen.

Faktisk er det en modig satsning at give plads til disse værker med en kunstner, der næppe er den store sællert og tvært i mod kendes som svær, tung og utilnærmelig: en messende shaman for en helt egen filosofi, men også en kritiker af det bestående samfund og dets kunst.

Beuys ville begynde helt forfra – med Tysklands store katastrofe under nazismen og 2. verdenskrig som en personlig såvel som kulturmæssig baggrund. Der er dog masser af referencer til forhistoriens myter, historiske hændelser og mange af videnskabens discipliner i Beuys’ værker. Han kan derfor beskrives som en radikal avantgardist, men samtidigt en naturdyrkende og kulturhistorisk romantiker.

Det afspejler sig i en billedverden, der både synes at nedbryde billeder i traditionel forstand og efterlade huller, omrids og tilfældige udklip, og i kompositioner og serier, der finder billedmæssige kvaliteter i alt i verden og lader store myter og symboler træde ind i enkle skitser.

Egenartet Univers
Udstillingens styrke er, at den giver plads for Beuys’ sammensatte og egenartede univers i en lang række afdæmpede papirværker.

Det er ikke let afkodelige budskaber eller særligt fængende billeder, endsige noget skønt eller teknisk imponerende, som Beuys tilbyder.

Nogle af udstillingens værker kan kaldes skitser – enten til faktiske større værker eller som interne noter, mens andre er afsluttede værker i sig selv.

Udstillingen præsenterer dem alle ukommenteret, så de danner et vildnis af et univers, som publikum selv kan kaste sig ud i. Og her er der mange spor og indtryk at fornemme og følge.

Brun signatur
Et nyt forhold til verdens ting er en karakteriserende indgang til Beuys’ værk. Og den tekniske beskrivelse af en del af værkerne viser noget om hvordan: ”Voks, oliemaling og fiskedele på lysebrunt papir (tryk på forside) og chamoisfarvet papir” eller ”Top af sommerridderspore og nål på chamoisfarvet papir og japansk papir”.

Mange af billederne er malet med Beuys’ særlige ”Braunkreuz”-farve: en bearbejdet rød maling, der er en signaturfarve for kunstneren ligesom Yves Kleins International Klein Blue. Som massiv baggrundsfarve eller lettere streger udgør den brune signaturfarve en ren materie, som bruges som et både bastant og let afprøvende udgangspunkt for at skabe billeder.

På tværs af traditionelle kategorier
Det er karakteristisk for Beuys’ univers, at traditionelle kategorier opløses, såsom kultur og natur og videnskab og myte. Der er mange naturreferencer til planter, dyr, landskaber eller bare jord. Disse ting er dog ikke mere ægte eller sande end maskiner og kulturelementer, fornemmes det. De er del af samme univers, men mennesket skal ikke være enerådende, fornemmes det.

Her bliver det dog spørgsmålet om Beuys egen shamanistiske figur ikke netop stiller sig frem med en enestående mystisk indsigt.

Tyst talende
Udstillingen præsenteres ganske tyst talende, og det er en rammende karakteristik i forhold til de omfattende installationer og happenings i offentligheden, som Beuys ellers er kendt for. Resultatet af udstillingens lavstemte karakter er en beskeden kunstoplevelse, der kræver tålmodighed og vilje til at se kvaliteter i brunheden.

Den åbne og enkle præsentation, som Louisiana giver af værkerne, gør det ikke let at forstå udstillingen, men er alligevel ganske passende for denne tunge og tyste kunstoplevelse.

Det smukke og det grimme mødes, og man vil både opleve at blive sat af og sat i gang. Særligt fascinerende bliver det, når Beuys anvender sine særligt ladede materialer og de mange referencer træde ind i et lille billede.