Skriv din egen formidlingstekst

Af
30. juli 2013

Formidlingstekster skal være forståelige, og teksten nå alle. Måske burde besøgende, kunstnere og fagpersonale skrive teksten i fælleskab?

Måske burde besøgende, kunstnere og fagpersonale skrive formidlingsteksten i fælleskab?. Fra forskningsprojektet Lokale Kunstværker i Kunsthal Aarhus. Pressefoto.

Formidlingstekster skal være forståelige, og teksten nå alle. Måske burde besøgende, kunstnere og fagpersonale skrive teksten i fælleskab?

Af
30. juli 2013

Lokale Kunstværker
I  forskningsprojektet Lokale Kunstværker i Kunsthal Aarhus prøvede forskere og kunstnere, at åbne op for nye måder at producere formidlingstekster på. Her skulle besøgende, kunstnere og ansatte, i fælleskab, skrive fortolkninger af værker og udstillingskoncepter – inspireret af Wikipedias kollektive skriveprocesser.

Projektet var udviklet af Research Centre for Participatory IT (PIT) ved Aarhus Universitet i samarbejde med Kunsthal Aarhus, Det Jyske Kunstakademi og Kunstnersammenslutningen Guirlanden.

Forskerne fra PIT testede herigennem måder, hvorved mennesker, som er tilkoblet et globalt netværk, kan genfinde et lokalforankret samspil via et lokalt netværk. Det var derfor også kun muligt, at deltage aktivt i skriveprocessen, i selve kunsthallen.

Deltagende brugte egne eller udlånte smartphones til at skrive på i alt 7 skærme. Der var 6 Ipads tilkoblet Guirlandens udstilling New G, og én stor skærm tilkoblet Det Jyske Kunstakademis udstilling Afgang 13.

Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto
Pressefoto

Korte beskeder & statements
Resultatet af de kollektive skriveprocesser, blev ikke helt som forventet. I stedet for sammenhængende tekster, blev der skrevet enkelte sætninger og kommentarer. Frie associationer, ordlege, filosofiske tanker som refererende til værket, kunstneren eller begivenheder i huset.

Fra tid til anden kunne man også spore samtaler imellem medbesøgende og venner, samt en smule markedsføring af uafhængige begivenheder. Afsender var altid anonym.

Sådan kunne kunstformidlingen tage sig ud i salene i maj måned i Kunsthal Aarhus. Pressefoto
Sådan kunne kunstformidlingen tage sig ud i salene i maj måned i Kunsthal Aarhus. Pressefoto

Det var ikke alle besøgende, der valgte at deltage i forskningsprojektet. Flere testede kun udstyret ved at skrive enkelte ord eller bogstaver, som de efterfølgende slettede igen. Andre valgte kun at læse skærmteksterne, hvorefter de fortsatte videre rundt i udstillingen.

PhD.-studerende Anna Maria Polli interviewede og observerede besøgende i løbet af udstillingsperioden, for at spørge ind til deres deltagelse i forskningsprojektet. Ifølge hendes interviews følte flere af de besøgende sig mere inddraget i udstillingen, andre blev inspireret til selv at skrive på grund af tidligere besøgendes tanker og ideer. Slutteligt var der også enkelte som gav op pga. teknisk udfordringer.

Generet var det svært for de besøgende at slette i andres tekster. Det blev dog hurtigt en betingelse, da der var begrænset plads på skærmene. Projektet tiltalte mest besøgende mellem 17-40 år. Uanset alder og deltagelse, viste Anna Maria Pollis interviews dog, en overvejende positiv indstilling til projektet.

Et grænseland

Forskningsprojektet Lokale Kunstværker lagde op til en leg med institutionelle magtbalancer, ved at lade besøgende, kunstnere og ansatte skrive og slette i skærmteksterne på samme vilkår. Det, at afsender var anonym, understregede denne bagtanke.

En gevinst herved var, at de aktive skribenter umiddelbart følte en større tilknytning til udstillingerne og værkerne. Nogle af kunstnerne besøgte også kunsthallen hyppigere, end de ellers ville have gjort, netop for at følge og deltage i udviklingen af teksterne.

Projektet åbnede dog også op for en række problemstillinger før, under og efter forskningsprojektet. Æstetiske overvejelser omkring udstyrets placering og udseende blev drøftet. Grænselandet mellem forskningsprojektets skærme og værkerne blev diskuteret, både blandt kunstnere og forskere, men også ved offentlige paneldiskussioner.

Fra paneldiskutionen. Pressefoto
Fra paneldiskutionen. Pressefoto


Dialogens magt

Forskningsprojektet åbnede op for nye måder at sammenkoble ny teknologi med dialogbaseret kunstformidling. Der skete et ryk fra én-vejs-kommunikationen, mod en mere lokal forankret dialog mellem kunstnere, besøgende og fagpersonale.

Kunstinstitutionerne inddrager i stigende grad de nye teknologier på formidlingsområdet, for blandt andet at tiltrække nye brugergrupper og forlænge besøget – også udenfor institutionens vægge.

Det handler imidlertid også om at skabe et større nærvær blandt de brugere, der allerede kommer i kunstinstitutionerne uden nødvendigvis at udelukke den ekspertviden, vi også efterspørger.

Den form for åbenhed, fører imidlertid nye udfordringer med sig. Hvad gør vi hvis tonen bliver for rå og direkte? Skal vi bare give slip eller opstille ”spille-regler”? En åbenhed på godt og ondt, men med spændende udfordringer for besøgende, kunstnere og ansatte.


Fakta

Lokale Kunstværker


Anne Vinsløv Andersen, 
Anna Maria Polli, 
Matthias Korn, 
Clemens Klokmose, Geoff Cox

Fakta

Artiklens forfatter Anne Vinsløv Andersen er cand.mag. i kunsthistorie og museologi og har været formidlingskonsulent på Lokale Kunstværker. Medvirkende i forskningsprojektet var i øvrigt: Lektor Geoff Cox,
 Postdoc Clemens Klokmose,
 Postdoc Matthias Korn,
 Ph.d.-studerende Anna Maria Polli. Lokale Kunstværker blev gennemført i et samarbejde mellem: Research Centre for Participatory IT (PIT), Aarhus Universitet Kunsthal Aarhus AFGANG 13 // Det Jyske Kunstakademi New G // Kunstnersammenslutningen Guirlanden