Svampeekstase på Sophienholm: Anmelderne jubler

Af
4. oktober 2026

Efterårets udstilling Lyksalige stunder i naturen med de danske svampe på Sophienholm Kunsthal høster store roser hos anmelderne.

Natsuko Uchino, 2026, Foto: David Stjernholm

Efterårets udstilling Lyksalige stunder i naturen med de danske svampe på Sophienholm Kunsthal høster store roser hos anmelderne.

Af
4. oktober 2026
Fem stjerner. Seks stjerner. ”Et æstetisk mirakel” og ”helt igennem fænomenal”. Anmelderne er tydeligvis begejstrede, når det kommer til Sophienholms store efterårsudstilling om danske svampe.
Hvad har giftige snyltesvampe, Günter Grass’ svampepenistegninger, botaniske mesterværker og en pige, der renser kantareller, til fælles?
De er alle en del af Lyksalige stunder i naturen med de danske svampe, Sophienholms efterårsudstilling, som lige nu får anmelderne til at finde de store ord frem.
Og det er ikke småting, de skriver.
”Svampeekstase” og fem stjerner
I Berlingske kvitterer Holger Dahl med fem stjerner og kalder udstillingen ”svampeekstase”.
Han beskriver den som ”dybt nørdet og helt igennem fænomenal” og begejstres over udstillingens vilde spring mellem biologi, kunst og fantasi – fra kødædende snyltesvampe til Günter Grass’ fabulerende svampepenistegninger.
Dahl fremhæver også udstillingens omfang og kalder den ”næsten komplet”.
Installationsfoto fra <i>Lyksalige stunder i naturen med de danske svampe</i> på Sophienholm. Foto: David Stjernholm
Installationsfoto fra Lyksalige stunder i naturen med de danske svampe på Sophienholm. Foto: David Stjernholm
Sophienholms rum er iscenesat med en eminent ro, der giver en kongenial baggrund til kunsten uden at trænge sig på.

Holger Dahl i Berlingske

Og så er der beliggenheden. For når man er færdig med svampene indenfor, fortsætter oplevelsen udenfor, hvor Sophienholms efterårsskov nærmest bliver en del af udstillingen.
Vibeke Glarbo, 2003, Foto: David Stjernholm
Vibeke Glarbo, 2003, Foto: David Stjernholm
”Et æstetisk mirakel”
Også Kristeligt Dagblads Erik Steffensen er faldet pladask for svampene.
Han giver udstillingen seks stjerner og kalder den ”et æstetisk mirakel”.
Det er især udstillingens sanselighed og detaljrigdom, der begejstrer ham. Her bliver man ikke bare præsenteret for svampe som kunstnerisk motiv, men inviteret til at gå på opdagelse i deres former, historier og betydninger.
Udstillingen tager naturen indenfor, så man føler, mærker og sanser hele den både begavede og beåndede viden, der ligger lige for næsen af os.

Erik Steffensen i Kristeligt Dagblad

Steffensen fremhæver netop den nysgerrighed, som udstillingen bygger på – og hvordan kunst og naturhistorie hele tiden får lov til at krydse hinanden.
Sanya Kantarovsky, <i>Growth</i>, 2023. Foto: Kenji Takahashi
Sanya Kantarovsky, Growth, 2023. Foto: Kenji Takahashi
”Gå i skoven, gå på Sophienholm”
I Weekendavisen sender Pernille Stensgaard også læserne på svampejagt.
Hendes anbefaling er ganske enkel:
”Gå i skoven, gå på Sophienholm Kunsthal.”
For Stensgaard findes de fascinerende ”aliens” nemlig begge steder: i naturen og i kunsten.
Fra 1790 til samtidskunst
Udstillingens udgangspunkt er ellers alvorligt nok.
Sophienholms grundlægger Theodor Holmskjold udgav i 1790 det banebrydende værk Beata Ruris Otia Fungis Danicis, et botanisk hovedværk med minutiøse illustrationer af danske svampe. Mere end 230 år senere danner Holmskjolds bogværk afsæt for en udstilling, hvor svampen får lov til at være både naturvidenskabeligt studieobjekt, kunstnerisk motiv og kulturelt symbol.
Illustration fra bogværket <i>Beata Ruris Otia Fungis Danicis</i>. Pressefoto
Illustration fra bogværket Beata Ruris Otia Fungis Danicis. Pressefoto
Her møder man blandt andre Shigeo Otakes fotografier af snyltesvampe, Sanya Kantarovskys surrealistiske univers, Ebbe Stub Wittrups bearbejdning af Holmskjolds værk og Peter Ilsteds maleri af en ung pige, der renser kantareller.
Det er med andre ord en udstilling, der både kan få dig til at studere en svamp gennem et forstørrelsesglas, tænke over naturens forunderlighed – og måske få lyst til at gå direkte ud i skoven.
Anmelderne har i hvert fald allerede fundet deres svampekurv frem.

Bag om udstillingen

Afsættet til udstillingen Lyksalige stunder i naturen med de danske svampe er Sophienholms grundlægger Theodor Holmskjolds banebrydende bogværk om svampe, BEATA RURIS OTIA FUNGIS DANICIS, fra 1790. Et værk, der mere end 230 år senere stadig regnes for et af de ypperste eksempler på botanisk formidling af svampe i verden, og som udstillingen også låner sin titel fra.

Udstillingen præsenterer værker af Magali Reus (UK), Günter Grass (DE), Shigeo Otake (JP), Paul
Thek (US), Sanya Kantarovsky (US), Ebbe Stub Wittrup (DK), Nicolai Howalt (DK), Peter Ilsted (DK),
Vibeke Glarbo (DK), Thorvald Bindesbøll (DK), Natsuko Uchino (JP/FR), Oliver Bak, Theodor
Holmskjold og J. Neander (DK)

Udstillingsperiode: 11. september 2026 – 17. januar 2027