Syd og nord i Galleri North
Under den paradoksale titel South North folder fire kunstnere sig ud i Galleri North’s rå kælderlokaler på Nørregade i København.

Under den paradoksale titel South North folder fire kunstnere sig ud i Galleri North’s rå kælderlokaler på Nørregade i København.
Michael Bredtved, Henrik Miklos Andersen, Peter Egedahl Andersen og Heine Skerning er kunstnerne bag udstillingen South North.
Michael Bredtved arbejder med et ekspressivt udtryk og satirisk indhold, hvilket blandt andet ses i Equilibrium point, hvor de to køn har kæmpet sig til et midlertidigt balancepunkt. Værkernes humoristiske undertone træder også frem i Where are we gonna work when all the trees are gone?, der med humor kommenterer vores kroniske klimabekymring.
Fordelt over lokalet finder man Henrik Miklos Andersens lysinstallationer. Oplyst i kasser præsenteres forskellige fotografier, der eksperimenterer med forskel i skala og rum. Dette ses blandt andet i Play, togetherness and visiting experience, hvor sampling af flere fotografier giver en fornemmelse af at kigge ind i et miniatureunivers.
Peter Egedal Andreasens værk At Night viser en seng med en sovende person, hvilket umiddelbart virker fredfyldt, men efter nærmere betragtning melder foruroligende spørgsmål sig. Ligeledes i værket Burning Toy Tires med brændende legetøjshjul.
Heine Skjerning arbejder med det bortvendte – helt konkret ved at skjule oliemalerier imellem installationsvæggene. Maleriernes billedsprog fortsætter ud i væggenes konstruktion og omvendt. Som beskuer må man i sin jagt efter at se værkerne i deres helhed begive sig på opdagelse i installationen.
















Fakta
Udstilling
South North
5 okt 2013 26 okt 2013
Henrik Miklos Andersen, Heine Skjerning, Michael Bredtved, Peter Egedal Andreasen
Galleri North Se kort og tider
Fakta
Som Kunstner kan man leje lokalerne i Galleri North til præsentation af sine værker i en måned. Kunstnerne står selv for det praktiske omkring udstillingen
I dag er det Bent Petersens kone Yvonne Hansen, der viderefører forlaget med støtte fra en række af de mennesker, som er blevet tilknyttet stedet igennem årene.