Tingene tager stille magten i magikerens hule

x-rummet er en efterhånden traditionsrig udbryderenklave på Statens Museum for Kunst, hvor de store samlinger og særudstillinger modsvares af eksperimenterende udsagn i samtidens gulvhøjde. Mange ting er set her, men aldrig så mange ting som i Laura Limas omfattende møblering i værket Den nøgne magiker.

Rammen er, at man træder ind i en magikers værksted, skabt som en stor labyrint af ting fra gulv til loft. Man zigzagger sig imellem reoler og ophobninger, som danner forskellige rum og værksteder for den mystiske magiker.

Det centrale i værket er en monstrøs samling af indsamlede genstande. Det er kulturelt vraggods af den slags, som findes i bunden af loppemarkedernes og genbrugsbutikkernes hierarki. Nips, magasiner, bøger, møbler, husgeråd og billeder af hengemt og ueffen karakter, der i udtryk varierer mellem det trivielle og det kuriøse.

Noget af stadset virker bekendt, andet fremmedartet. Det skyldes måske, at kunstneren har indsamlet det hele de forskellige steder, værket har været realiseret verden over, så noget er fundet i København og omegn til denne sammenhæng, mens andet stammer fra Brasilien, Schweiz eller et helt andet sted.

Publikum har også været opfordret til at bidrage med tingeltangel, så samlingen har kunnet vokse yderligere.

Fremmed i en eksploderet hverdag
Meningen i den sære leg med tingene er at fremstille et fremmed og privat rum, hvor man er på Herrens mark blandt ret velkendte ting.

Modsat den kontrollerede fremvisning i tryllekunstnerens show, der som bekendt handler om at holde publikums opmærksomhed bestemte steder, er magikeren her nøgen i sit værksted, hvor tingene ikke er sat sammen til at give mening, men henligger i et uafkodeligt kaos.

Magikeren er tilsyneladende en blanding af moderne tryllekunstner og middelalderlig alkymist. Et sted foregår tilsyneladende alkymi med tørrede pølser som hovedingrediens mellem glas og kolber. Et andet sted drejes underlige lerfigurer. Et tredje sted bliver bøger malet i forskellige farver og sat på hylde efter disse farvekoder, mens vi også ser forberedelser til mere velkendte numre som korttricks. Overalt er der noget i gang, som ikke er til at få hoved og hale i, men som vidner om intenst brug.

Man er heller ikke alene her, finder man også ud af efter nogen tid. Noget rumsterer rundt på en anden måde end de andre almindelige, nysgerrigt forvirrede beskuere. Magikeren kan anes et sted i sit værksted og måske man kan få et glimt af den sorte jakke med korte ærmer og den høje hat.

Effekten af denne diskrete performance er markant og vellykket, da en følelse af at invadere et fremmed rum er til at skære i.

En fascinerende oplevelse
I det hele taget er Den nøgne magiker et fascinerende bekendtskab og en stærk oplevelse. Som isoleret boks i museet er rummet en egnet scene for den diskret performative udstilling. Når man kommer til trappen til x-rummet, ser man rester som savsmuld og et askebæger, der indikerer, at nogen virkelig er flyttet ind her.

Og oplevelsen af det overfyldte magiker-værksted er fascinerende. Ikke mindst, da det er så gennemført med opfindsomme detaljer, der tiltrækker sig opmærksomhed i alle retninger. Lima er en mester i at underliggøre det velkendte. Ikke i larmende bizarre optrin, men som i en ny orden, der er uigennemskuelig for os. Tingene virker som at være i brug og som, at der faktisk foregår noget her. Derfor har hele opstillingen ikke et statisk præg som en kulisse, men som en levende sammenhæng.

Tingene i hovedrollen
I virkeligheden er magikeren en biperson og selve tingene i hovedrollen i Den nøgne magiker.  Det handler primært om vores kategorisering af verden og forventninger til dens bestanddele. Dem rykker magikeren diskret ved i den underligt eksploderede hjemlighed, som er værkets udtryk. Det kan derfor anbefales at træde ind i værkstedet og se, hvad man støder på.