To soloudstillinger på Charlotte Fogh
Iben Toft Nørgård og Zven Balslev arbejder med henholdsvis collage og tegning.

Iben Toft Nørgård og Zven Balslev arbejder med henholdsvis collage og tegning.
Unsafe Territories
Nørgård udstiller nye collageværker i store formater udført til Charlotte Foghs gallerirum. Udstillingen er en undersøgelse og udforskning af spændingsfeltet mellem identitet, krop og køn. Billedmaterialet i collagerne er fortidens billeder fra gamle bøger blandet med nutidens mediebilleder fra moderne magasiner. Derudover indgår også splintrede lp’er og båndsalat fra kassette- og spolebånd samt puslebrikker og broderi. Umiddelbart er værkerne figurative og fortællende, men under overfladen ligger et surrealistisk udtryk.
WITCH’S TITZ – Drawings 2005-2008
Udstillingen indeholder 24 sort-hvide tegninger udvalgt fra 2005-2008. Balslev arbejder med tegning og det grafiske udtryk i en rå og upoleret stil, hvor han kombinerer undergrundstegneseriens æstetik med ekspressionisme. Karakteristisk for ham er en sort, yderliggående humor.
Fakta
Udstilling
Unsafe Territories & WITCH'S TITZ - Drawings 2005-2008
25 apr 2008 17 maj 2008
Iben Toft Nørgård, Zven Balslev
Charlotte Fogh Gallery Se kort og tider
Fakta
Iben Toft Nørgård er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2005.
Zven Balslev er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006.