Midt i en finsk skov arbejder den 39-årige finske kunstner Toni R. Toivonen med et af kunstens ældste spørgsmål: Hvad bliver tilbage, når livet er væk?
Toni R. Toivonen har gennem det seneste årti udviklet en særegen praksis, hvor døde dyr, metal, krop, forgængelighed og erindring bliver til kunstværker, der befinder sig et sted mellem maleri, skulptur og fysisk spor.
Nu er Toivonen aktuel i København med en udstilling på Wonderland Art Space på Vesterbro. Her viser han en mindre kendt del af sit arbejde: tegninger, monotypier og nye værker i messing.
Samtidig lanceres hans første omfattende kunstbog, der samler omkring 12 års kunstnerisk praksis.
I den forbindelse har Simon Nygaard fra Wonderland Art Space mødt Toni R. Toivonen til en samtale om skoven, døden og København.
Fra processen. Foto: Toni R. Toivonen
Toni, vi har kendt hinanden siden 2017, hvor vi første gang mødtes på CHART i København. Jeg husker, at jeg ret hurtigt blev fascineret af din måde at arbejde på. Ikke kun af selve værkerne, men af hele universet omkring dem.
“Ja, jeg husker København og CHART 2017 meget tydeligt. Det var en vigtig tid for mig. Min kunstneriske proces havde netop gennemgået en stor forandring, og pludselig blev mit arbejde præsenteret i en helt anden sammenhæng. Og dér mødte jeg dig.”
“Siden har vores relation udviklet sig på en måde, som nok ikke er helt konventionel mellem en kunstner og en gallerist.”
Nej, det er den nok ikke. Jeg har besøgt dig i skoven, arbejdet sammen med dig på filmen HEAVY og endda hjulpet dig med at trække døde dyr hen over messingpladerne. Ikke ligefrem den traditionelle galleristoplevelse.
“Nej, men det er dejligt, hvor engageret du er.”
“Men det er også noget af det, jeg godt kan lide ved vores relation. Du har ikke kun set de færdige værker. Du har set processen, stedet og alle de mærkelige ting, der omgiver dem.”
Når et dødt dyr bliver til et kunstværk
Toivonen er især kendt for sine messingværker, der bliver til gennem en usædvanlig proces.
Han arbejder med dyr, der er døde naturligt eller af andre årsager – dyrene bliver ikke dræbt for kunstens skyld. Kroppen placeres på en metalplade, hvor en langsom fermenterings- og nedbrydningsproces over tid efterlader et fysisk aftryk i metallet.
Det færdige værk kan ligne et abstrakt, næsten malerisk billede.
Men det er ikke et billede af dyret.
Det er et spor efter dyret.
Det er et spor efter dyret.
Dine messingværker er nok det, de fleste forbinder dig med. Du arbejder med døde dyr, men jeg har altid haft en fornemmelse af, at værkerne egentlig ikke handler om døden.
Toni R. Toivonen: Flickering Existence, Brass and original substances of a dead animal, 2026. Kreditering: Toni R. Toivonen
Det er ikke et billede af dyret – det er dyret og dets sidste tilstedeværelse i virkeligheden.
Toni R. Toivonen
“Det er jeg enig i. Jeg tror egentlig, de spejler livet. Men døden gør det synligt.”
“Jeg arbejder med dyr, der er døde naturligt – de bliver ikke dræbt for kunstens skyld. Kroppen placeres på en særlig metalplade, typisk af messing eller kobber, og gennem en langsom nedbrydningsproces efterlader den et fysisk spor.”
“Det, der interesserer mig, er, at værket ikke bliver en illustration. Det er ikke et billede af dyret – det er dyret og dets sidste tilstedeværelse i virkeligheden.”
“Det handler om reel tilstedeværelse. Om det, der bliver tilbage, når noget ikke længere er der. Det handler om at strække mellemrummet ud, rummet og tiden mellem livet og det hinsides.”
Det er også noget af det, jeg tænker på, når jeg ser dine værker. De er på én gang meget fysiske og næsten spirituelle.
“Ja. Måske fordi processen er virkelig. Jeg har kun en vis kontrol over den. Jeg har selvfølgelig et overordnet billede af, hvad jeg gerne vil sige, men dyret har også noget at sige i sin intime forsvinden. Jeg er lidt som instruktøren af dette skuespil, og dyret er min hovedrolleindehaver.”
Toni R. Toivonen: Uden titel, 2026. Kreditering: Toni R. Toivonen
Tegningen kommer først
På Wonderland Art Space får publikum samtidig mulighed for at se en side af Toivonens praksis, der normalt befinder sig længere fra offentligheden.
For selv om messingværkerne er det, han ofte forbindes med, begynder arbejdet et andet sted: i tegningen.
De er spontane og ofte mørke. Menneskelignende figurer, dyr og mærkelige væsener dukker op og forsvinder igen. Nogle motiver kan genkendes fra hans øvrige praksis, mens andre synes at komme fra et mere ubevidst sted.
Tegningerne er en side af dit arbejde, som mange mennesker ikke kender. Hvorfor er tegningerne vigtige for dig?
“Fordi tegningen kommer først. Jeg tegner hver dag. Det har jeg gjort, siden jeg var barn. Det er sådan, jeg tænker.
“Nogle af tegningerne er som dagbogsnotater. Andre føles som drømme eller mareridt. Jeg har kaldt dem “en vanvittig dagbog” og “selvportrætter på en måde”. De er meget direkte og ofte uden filter.”
“Jeg tror, man kan se meget af mig i dem, som man ikke så let får øje på i de større messingværker.”
Portræt af Toni R. Toivonen midt i den finske skov. Foto: Ken Hermann
Midt i en finsk skov
Toivonen arbejder fra sit hjem og atelier midt i den finske skov, og naturen er ikke et motiv, han behøver opsøge.
Det levende og det døde eksisterer side om side i hans hverdag – og dermed også i kunsten.
Du bor og arbejder midt i skoven. Hvor meget af dit arbejde udspringer egentlig af det sted?
“En stor del af det, er jeg sikker på. Jeg lever i den verden, jeg arbejder med. Dyr, skove, årstider, forfald, vækst.”
“Natur (Morte) er ikke et emne, jeg går ud og finder. Det er min hverdag.”
Når du jagter de døde, ender de med at jagte dig.
Toni R. Toivonen
Du arbejder også med monotypier, der begynder med historiske afbildninger af kadavere. Men de ender et helt andet sted.
“Ja. Jeg begyndte med at studere afbildninger af kadavere gennem kunsthistorien. Men snart begyndte kadaverne at blive levende, mærkelige væsener dukkede op i baggrunden, og billederne begyndte at blande sig med mit eget liv og mine egne motiver.”
“Jeg tror, det er sådan, kunst fungerer. Man leder efter noget – og pludselig begynder det, man leder efter, at lede efter en.”
“Når du jagter de døde, ender de med at jagte dig.”
Det er måske en meget præcis beskrivelse af hele din praksis.
Nu vender du tilbage til København, og samtidig udgiver du din første store bog. Den samler omkring 12 års arbejde. Hvad betyder det at stoppe op og se tilbage?
“Det er faktisk ret mærkeligt. Normalt er mine tanker allerede rettet mod det næste værk.”
“Bogen tvang mig til at se tilbage. På mennesker, steder og værker fra fortiden. Det er ikke bare et katalog. For mig er det næsten et selvportræt fra første til sidste side.”
“Alle teksterne i bogen er skrevet som samtaler med fire interessante mennesker fra kunstverdenen. Og en af dem er dig. Det føles rigtigt, at bogen bliver lanceret i København.”
Og næste stop er Wien, hvor du efter planen skal præsentere en stor soloudstilling på Kunsthistorisches Museum i 2027.
“Det er stort, et drømmeprojekt. Men processen er den samme.”
“Jeg arbejder stadig hver dag. Jeg tegner, går i skoven, finder materialer. Jeg følger de processer, som stadig taler til mig.”
“Det vigtigste er det samme som da vi mødtes første gang: at skabe, at trække vejret i processen. For i sidste ende handler det ikke kun om, hvor værket ender."
"Det handler om det aftryk, det efterlader.”
Om Toni R. Toivonen
Toni R. Toivonen er født i 1987 og uddannet fra Academy of Fine Arts i Helsinki, hvor han afsluttede sin MFA i 2016.
Hans værker er blevet udstillet internationalt i blandt andet Frankfurt, London, New York, Kraków, Stockholm og København, og hans værker findes i en række offentlige samlinger, herunder Kiasma Museum of Contemporary Art, Sara Hildén Art Museum, MOCAK – Museum of Contemporary Art in Kraków, Vantaa Art Museum, Saastamoinen Foundation og Wihuri Foundation.
