Uden tema

Hvor befriende – en gruppeudstilling, der ikke er indpakket i et mere eller mindre vellykket tema.
Værker på Enter-udstillingen er slet og ret udvalgt, fordi kuratorene kan lide dem. Det giver en udstilling fyldt af lort og lagkage (som alle andre udstillinger). Men i Enter er der ingen tematisk ramme til at afstive de mest tyndbenede værker – det, der ikke kan stå af sig selv, falder sammen med et BRAG.
Heldigvis hviler der en opløftende tavshed over det meste af udstillingen.

Venteværelsesvideo
Lydefrit viser Johanna Domkes video Cuers en uendelig række ventende mennesker. Kameraet glider roligt fra venterum til venterum – lufthavnen, hospitalet, det offentlige kontor, alle de steder hvor man venter og venter og venter. Der sker ingen udvikling eller afvikling, kun afventning.

Mens vi venter i stilhed
Den rolige, men insisterende kamerabevægelse forplanter stemningen i filmen til rummet foran lærredet. På få sekunder var jeg inddraget i personernes venten, og som enhver nytilkommen i en ventesal forsøgte jeg at finde tegn på håb eller resignation i de andres ansigter for at aflure, om vores situation nogensinde ville forandre sig…

Larmende uvedkommende amatøretnografi
Men ikke alt er tavshed. Det bragede løs, da jeg gik forbi Nanna Debois Buhl og Sonja Lillebæk Christensens amatøretnografiske dokumentarprogrammer.
Debois Buhls Donky Studies handler om æsler i Vestindien og fortæller om den arv, danskerne har efterladt i de tidligere kolonier. Lillebæk Christensens Gerningsstedet handler om sydhavnskvarteret i København og fortæller, at Sydhavnen ikke er så rå, som den fremstilles i film og på tv…

DR2-potentiale (søndagformiddagssendefladen!)
Filmene søger, som alle dokumentarprogrammer, at ændre vores opfattelse af virkeligheden. De kunne som sådan med fordel vises på DR2 en søndag formiddag, men som kunst er de kedelige og uvedkommende.
Min virkelighedsopfattelse er – i denne sammenhæng – uforandret indifferent. Skrevet mere bramfrit: vestindiske æsler og Sydhavnen i solskin rager mig (stadig) en papand.

Skærmmorskab
Der er heller ikke stille omkring Jacob Nielsens værker. Folk griner og pjatter, når de opdager Nielsens manipulerede computerskærme, hvor bogstaverne falder ned af linjerne og ikonerne sejler rundt på det klassiske Windowsskrivebord.
Det er en lille vits, men en vits, der får folk til at le og dermed opnår langt mere end kunst, der forsøger at ændre vores opfattelse af virkeligheden.