Ugens Kunstner – Lene Desmentik

Lene Desmentiks lærketræsskulptur Rollercoast fra 2009, og et markant værk på Sculpture by the Sea i Århus samme år, er typisk for hendes enkelhed, når det gælder materialer og evnen til at indlejre erindring og humor. Værket rummer desuden det tilbagevendende og karakteristiske arkitektoniske element: døren.

Rollercoast er en kombination af en badebro, et loop og en dør på klem for enden. Den stod ude i vandet, så det var ikke umiddelbart adgang til den fra stranden uden at få våde ben. Man kunne åbne døren og skue ud i det blå. Lene Desmentik har hentet inspiration til værket fra sin barndom, som hun har tilbragt forskellige steder med hav og vand.

Som øvrige af hendes værker, for eksempel det karruselformede værk Platform 7 (2003), rummer det elementer af hukommelsesbilleder fra barndommen og dens lege.
 
“Jeg tror, at inspirationen kommer ligesom i cirkler, og jeg har helt klart nogle elementer, som dukker op fra tid til anden,” fortæller hun.

Den åbne dør
Lene Desmentik er i sin kunstpraksis optaget af den måde, vi bevæger os igennem rummet både fysisk og mentalt. Vi går over en plads, vi går gennem et hus, vi går ind af en dør – eller ud. Der er altid en bevægelse, som bringer os videre. Denne konstante fornemmelse af bevægelse er til stede via de døre, der kan optræde mere eller mindre symbolsk eller rituelt i hendes værker.

Ud over Rollercoast indgår der blandt andet dør-elementer i Uden titel (2006), Erindringsrum (2008) og Campanile (2011). Døren bringer automatisk og logisk betragteren ind i værket. Døren antager under tiden lidt samme surreelle karakter som fænomenet kendes fra Magritte. Værket Uden Titel er et sådant drømmeagtigt og særegent fejlkonstrueret rum og tableau med referencer til barndommens gemmeleg under bordet.

“Der foregår altid en bevægelse igennem en åben dør, også selvom du kun ser et billede af den. Dette oplever man tydeligt i for eksempel maleren Vilhelm Hammershøis interiørbilleder, hvor blikket ofte ledes igennem de åbne døre. Døren som symbol har også været brugt i religionen og kunsten som billede på et møde eller overgang mellem forskellige verdener.

Selv ser jeg den åbne/halvåbne dør som et billede på en bevægelse, der leder en videre i livet til nye erfaringer og oplevelser. Den halvåbne dør kan være der, hvor man møder mere modstand eller hvor der skal udvises forsigtighed. Men den er også ledende for nysgerrigheden: hvad mon der findes på den anden side?”, forklarer Lene Desmentik om sin fascination og motiviske brug af døre.

Arkitektoniske referencer
Der er flere klassiske og moderne arkitekturreferencer i Lene Desmentiks både sammensatte og transparente værker. Eksempelvis huse og tårne i mange afskygninger bevidner hendes kredsende og vedvarende interesse for at give betragteren mulighed for at skabe og bevæge sig igennem forskellige typer rum, fysiske såvel som mentale.

For eksempel er den åbne stålkonstruktion med titlen Erindringsrum et rum, der er sammensat af erindringsfragmenter. Klyngen af huse i Landvinding (2007) er formet af hvide legoklodser og har referencer til barndommens land, men tillige til moderne parcelhuse og modulbyggeri. Værket Babel (2010) er bygget op af tomme kvadratformer; det fortæller om en konstruktion og idé af skrøbelige og idealistisk-utopiske karakter. Der er ofte denne dobbelthed af noget konkret og noget idealistisk i hendes værker og rum.

Bygger rum
Hertil kommer, at hun i værkkonstruktionerne leger med materialesammenstød. Et klassisk materiale som marmor (f.eks. hvid Carrara marmor) sammenstilles med cortenstål eller træ (f.eks. finér, birketræ eller imiteret træ). Materialekontrasterne taler samme enkle, men formalistiske, sprog som værkernes stramme form.

I en verden med talrige grænseproblematikker bygger Lene Desmentik transparente og opløste ”rum” af enkle arkitektoniske former, et fåtal af farver og kontrasterende materialer,  som vi kan bevæge os ubesværet og legende ind i med kroppen, med blikket og med erindringen.

Portfolio: