Tag familien under armen, slip nysgerrigheden løs og oplev kunsten på nye, sjove og overraskende måder. I kan for eksempel gå på opdagelse i skovens hemmeligheder, røre ved en blød robot eller lave magiske perlenet. Få flere anbefalinger i vores guide til Vestdanmark.
Tag gratis opgaveark med i udstillingen Skovens tid og gå på opdagelse i kunstværkerne: Find ulve, insekter og fugle, bliv klogere på myggen og opmærksom på skovens lys, mørke og mange fortællinger.

Bloodstream af Emmarose Liebgen. Foto: Malle Madsen
I forlængelse af udstillingen Soft Robots kan du holde en helt rigtig robot fra Mikkel Bojesen og Rhoda Tings værk After Care. Bemærk også at alle, der kommer i udklædning får gratis entre i uge 7 - det gælder både børn og voksne.
Hele ugen kan du gå på skattejagt i Aleksandra Domanovićs udstilling Canopy Collapse, hvor alle deltagere belønnes med en lille præmie. Det er desuden sidste chance for at se udstillingen, som undersøger hvordan teknologiske forandringer præger både vores identitet og vores erindring.

John Kørners portræt af Morten Meldal. Foto: Frederiksborg.
I Portrætlaboratoriet forvandles museet til et kreativt laboratorium, hvor maling drypper, flyder og blander sig – og hvor små eksperimenter kan skabe store værker. Lad dig inspirere af John Kørners helt nye portræt af Nobelpristager Morten Meldals.
Lav magiske perlenet
Ny Carlsberg Glyptotek
København
Ny Carlsberg Glyptotek
København
Inspireret af kunstneren Alia Farids værker, inviterer Glyptoteket besøgende til at lave magiske og farverige perlenet - præcis som de gamle ægyptere lavede dem, for at beskytte deres afdøde.










