Virkelighedens verden

24. september 2008

Reality Check er en udstilling, der tjekker kunstens virkeligheder, mens kunsten tjekker vores.

Chris Burden: The Flying Steamroller. Foto: SMK Foto

Reality Check er en udstilling, der tjekker kunstens virkeligheder, mens kunsten tjekker vores.

39 internationale samtidskunstnere tager pulsen på virkeligheden. De udvider og vender op og ned på vores vante forestillinger med kunstværker, der griber radikalt ind i det reelle for at undersøge, afprøve og afdække de mekanismer og strukturer, der kan forskyde virkeligheden eller ligefrem afsløre den som konstruktion.

Udstillingen leverer nedslag i de seneste års kunst og inddrager enkelte ældre kunstnere, der på forskellig vis har foregrebet det udvidede virkelighedsbegreb, som er fremherskende i dag. De mange værker dækker alt fra maleri og skulptur til installation, foto og video samt kombinationer af disse. Fra de helt små formater til gigantiske manifestationer som Chris Burdens flyvende damptromle, der hænger udenfor museet. Her er minutiøse genskabelser af virkelige rum, hudløse selvportrætter, spektakulære interaktive installationer og barsk dokumentarisme.


Fakta

Udstilling

Reality Check

6 sep 2008 4 jan 2009

Bas Jan Ader, Pawel Althamer, Artur Zmijewski, Michel Auder, Matthew Buckingham, Chris Burden, Jeremy Deller, Elmgreen & Dragset, Peter Fischli, David Weiss, Ceal Floyer, Anna Gaskell, Felix Gmelin, Felix Gonzalez-Torres, Douglas Gordon, Rodney Graham, Aneta Grzeszykowska, David Hammons, Annika von Hausswolff, Jeppe Hein, Judith Hopf, Henrik Plenge Jakobsen, Joan Jonas, Joachim Koester, Zoe Leonard, Ann Lislegaard, Enrique Metinides, Mike Nelson, Henrik Olesen, Susan Philipsz, Walid Raad, Anri Sala, Simon Starling, Vibeke Tandberg, Sam Taylor-Wood, Fred Tomaselli, Gitte Villesen, Danh Vo

SMK - Statens Museum for Kunst Se kort og tider