Visioner for en kosmisk fremtid

Cosmic Existence på Den Frie udfolder et inciterende kunstnerisk engagement med andre virkeligheder og med forestillinger om at nå andre galakser. Udstillingen er på en gang inspirerende og dystopisk, drømmende og videnskabelig skarp, og tænder en nysgerrighed efter at udforske mysterierne i det liv, vi er omgivet af.I det mørklagte rum toner en lysende sfære frem, og spejler sig i gulvets skinnende planker. Sfæren er spættet og spraglet i overfladen, changerende i gulgrønne nuancer og ligner lidt en fremmed planet. Men det er ikke et astronomisk legeme. Sfæren er en projektion af en sort opal, en amorf stenart, som kunstneren Marie Kølbæk Iversen understreger er levende og under konstant forandring, selv om vi ikke kan se det med vores blik. Stenens tidshorisont er en anden, og det vi kigger ind i, er på en måde en anden verden.

Kølbæk Iversens værk Slide er et godt pejlemærke for udstillingen Cosmic Existence. Det griber fat i en udvidet forståelse for liv: for livet i materialer og celler og i det hele taget for livet uden for menneskets almindelige horisont. Samtidig skaber det koblinger på tværs af skalaer, fra universets skala til partiklernes skala. Og så er værket ligesom mange andre på udstillingen sindssygt smukt.

Kosmisme

Måske er værkernes høje æstetiske kvalitet en kunstnerisk effekt ved, at udstillingen tager udgangspunkt i en utopisk bevægelse, der blandede lige del mystik og videnskab, og derfor på en kreativ måde inspirerer til både spekulativ refleksion og æstetiske eksperimenter. Det filosofiske udgangspunkt er således den russiske kosmisme, der blev udviklet i slutningen af 1800-tallet og både rummer en vision om at vække alle døde til live og skabe et evigt liv for alle ved at kolonisere verdensrummet, og som samtidig faktisk udgjorde kimen for udviklingen af bemandet rumfart.

Et religiøst alter eller en elektronisk sendemast?

I Cosmic Existence er menneskelig udødelighed ikke den øverste prioritet – klimakrise og naturødelæggelser taget i betragtning. Snarere peger udstillingen på en samhørighed mellem mennesket og resten af universet, hvor mennesket som afgrænset individ opløses og bliver en del af en meget mere kompleks og dybt sammenhængende verden, hvis energistrømme får lov at animere udstillingens kunstneriske eksperimenter.

Der er fx blodårenes indre kosmiske strømme i Ferdinand Ahm Krags ekstatiske og skarpe abstrakte kompositioner med titler som Blodnedslag og Enter my secrets, enter my bloodstream. Der er også den helende kobber i Astrid Myntekærs Orbital Voyage, hvis komplekse skulptur med roterende spiralmobiler og en buste på toppen fremstår som en blanding mellem et religiøst alter og en elektronisk sendemast i en science-fiction film. Det er to værker, der hver for sig handler om det kosmiske – enten som en indre kraft, der allerede animerer os, eller som en kraft, der potentielt kan sætte os i kontakt med det ydre rum.

En cyborgs erfaring med malstrømmen

I Ann Lislegaards fabelagtigt fascinerende video er det malstrømmen, som trækker os ned under havets overflade. I centrum står en animeret cyborg, der i små brudstykker genfortæller erfaringen af at havne i malstrømmen, mens billedsiden klipper mellem cyborgens ansigt og undervandsfænomener, magisk oplyst og forstærket med fordoblinger af intrikate mønstre.

Med computer-genereret stemme formulerer cyborgen udvalgte udsagn (muligvis citater fra Edgar Allan Poe, der har dannet inspirationskilde for værket): “Placed in my mind by an outside force“. “Creating patterns so intricate that I thought they were messages“. “I expected the rush of sea in my mouth“. “Instead a large octopus came towards me“. “Mirroring without surrendering its otherness“.

Støv og moderjord

Det er ikke første gang, at det københavnske publikum stifter bekendtskab med kosmismen, men som udstillingen demonstrerer, er der rigeligt med inspiration at hente, også fordi de enkelte kunstnere selv trækker inspirationen i mange forskellige retninger.

Der er nogle værker, som er næsten videnskabeligt præcise. Fx Honey Biba Beckerlees abstrakte kompositioner, skabt med aquatinte trykteknik, hvor støvbelagte kobberplader danner mønstre ved hjælp af lyd. Hun kalder dem Atom Dukh, et begreb for en slags levende og allestedsnærværende støv, som hun låner fra kosmisten Tsiolkovsky.

Andre dyrker det mystiske i næsten arkaisk forstand, som George Jagunov, der har gemt en baby inde i maven på en stor moderjord-figur, hvis livskræfter kommer til udtryk i et farvespil projiceret på figuren.

Politisk æstetik

En række værker på udstillingen er mere eksplicit politisk-kritiske i deres perspektiv. For eksempel Ieva Balodes videoværk Commission, der udgør en humoristisk, feministisk pastiche i science fiction stil, hvor verdenshistorien udelukkende skrives af kvinder.

Eller Jakob Kudsk Steensens tre-spors videoværk Terratic Animism, hvor den ensomme hovedperson bevæger sig rundt i et øde og lidt post-apokalyptisk landskab, bevæbnet med en sølvpapirsdragt, der er udsmykket med noget, som ligner dvd-skiver. Et værk som jeg bl.a. ser som en kritik af den menneskelige civilisations overforbrug og dets forventede udfald.

Den kritiske vinkel er på sin vis en implicit dimension i mange af udstillingens værker, også fordi en aktualisering af kosmismen i forhold til dagens klimakamp nødvendigvis skaber nogle andre visioner for et evigt liv og udforskningen af verdensrummet – en vision, hvor netop menneskets samhørighed med resten af universet og omvendt dets manglende evne til at tage vare på en sådan samhørighed bliver aktuel.

Dette politisk-kritiske perspektiv udfoldes i større udstrækning i den medfølgende publikation, Unexpected Encounters: Possible Futures, hvor udstillingens kosmiske møder bliver sat i relation til en nutidig klimakatastrofisk fornemmelse for, at vi ikke længere har en fremtid, på grund af den kamp om ressourcerne, som præger vores tilgang til verden.

Inspirerende engagement med andre virkeligheder

Cosmic Existence udfolder et inspirerende kunstnerisk engagement med andre virkeligheder og med forestillinger om at nå andre galakser. Den er på en gang inspirerende og dystopisk, drømmende og videnskabelig skarp, og tænder en nysgerrighed efter at udforske mysterierne i det liv, vi er omgivet af, men som vi glemmer at lægge mærke til og mærke efter.

Nogle værker er provokerende mystiske for min smag, mens andre er æstetisk suveræne som rent formelle udtryk. De fleste lykkedes at balancere mellem det ’kosmistisk’ udforskende og det æstetisk prægnante greb, som gør at de både tiltrækker opmærksomhed og sætter gang i refleksioner over livets potentiale for at udtrykke og aktualisere sig på nye måder.