Else Marie Bukdahl (1937-2026)

I næsten fem årtier spillede Else Marie Bukdahl en central rolle i kunsten, ikke kun som rektor for Kunstakademiet, men også som bestyrelsesmedlem i vigtige organisationer, herunder Ny Carlsbergfondet, Det Etiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond og som medlem af Videnskabernes Selskab m.fl. 

Else Marie Bukdahl satte hun altid sagen, kunstneren eller institutionen højere end sig selv. Med sit kærlige væsen, sit knivskarpe intellekt og sine fremragende samarbejdsevner førte hun Det Kongelige Danske Kunstakademi uskadt gennem kriserne.

Sideløbende leverede hun vægtige bidrag til den kunstvidenskabelige forskning, ligesom hun var en forbilledlig underviser og foredragsholder. 

Else Marie Bukdahls livssyn hvilede på kristendommens grundværdier: at man er til for at gavne og glæde sin næste. At man siger du, før man siger jeg. Hun kom fra et intellektuelt og dannet grundtvigiansk hjem ved Askov Højskole i Sønderjylland.

Hendes far var forfatteren, digteren og litteraturkritikeren Jørgen Bukdahl (1896-1982). Moren var den norskfødte kunsthistoriker, kritiker og foredragsholder Magnhild Ødvin Bukdahl (1899-1988).

I 1980-82 skrev hun disputats på Københavns Universitet om den franske tænker Denis Diderots (1713-1784) kunstkritik, og før sin død var hun i gang med en udvidet monografi på engelsk om den danske, barokklassicistiske billedhugger Johannes Wiedewelt (1731-1802).

Hun havde også øje for den islamiske kunst og arkitektur og udgav bogen The Golden Islamic Age in Spain (2006) om den spanske guldalder (ca. 711-1492). Derudover havde hun en række mindre tværæstetiske forskningsområder om kunst, arkitektur og arkæologi centreret om den amerikanske arkitekt Michael Singer (1945-2024) og om Somaesthetics - eller kropsæstetik på dansk - ledet af den amerikanske filosof Richard Shusterman (f. 1949).

Hør podcast-interview (klik her) fra Videnskabernes Selskab ved Lisbeth Bonde fra 2021, om Else Marie Bukdahls forskningsmæssige virke.

Else Marie Bukdahl modtog flere udmærkelser, herunder de franske ordener Chevalier des Arts et des Lettres og Officier de l’Ordre National des Palmes Académiques. Herhjemme modtog hun N.L. Høyen Medaljen i 1995 for sine enestående kunstfaglige formidlingsevner. I 2000 blev hun slået til Ridder af Dannebrog af 1. grad. 

Kilde:
Lisbeth Bonde