Eric Andersen
Med rod i Fluxusbevægelsen har Eric Andersen siden de tidlige 1960’ere udtænkt komplekse hændelser og manifestationer efter nøje fastlagte partiturer i offentlige rum. Han interesserer sig for sammensmeltning af kunst, videnskab og teknologi og arbejder i det hele taget i et grænseland mellem musik, litteratur, poesi, skulptur, billeder og andre kunstformer.
I tråd med Fluxus-tankegangen, er tyngdepunktet i Eric Andersens kunstneriske output oftest forrykket fra det færdige værk til den skabende proces.
Hans hændelser, manifestationer, installationer, events og performances inddrager ofte mange former for rekvisitter, bruger avanceret teknologi og inddrager et stort antal tilskuere. I disse begivenheder optræder en række karakteristika: timing, forventningsbrud, gåder – og til tider bevidst modstridende instruktioner, der umuliggør handlingen.
