Julie Rønnow

Fotografiet kom til Rønnow, da hun fik sin datter i 1962. I gave modtog hun et kamera, der fulgte hende på de første ture med datteren i barnevogn. Først forevigede hun barnet, derefter løftede hun blik og objektiv mod den by, som omgav dem og dannede kulisserne til de mange gåture. Det tekniske læste hun sig til, evnen til at fange det rette motiv besad hun instinktivt.
Julie Rønnow havde flair for fotografering!

Julie Rønnow (1934-) havde sin gang i arkitektkredse, læste kunsthistorie og var i en årrække ansat på Charlottenborg, inden fotografiet blev hendes virke.
Af flere omgange har Rønnow modtaget legater fra Statens Kunstfond, og hun har både udstillet solo samt bidraget med sine fotografier til gruppeudstillinger og bøger om København. I 12 år var hun tilknyttet Københavns Bymuseum som freelancefotograf. Som fotograf var Rønnows udgangspunkt altid København – her var hun tæt på tidens store begivenheder: demonstrationer, tvangssaneringer og slumstormernes besættelser. Samtidig evnede hun at fange det daglige liv i byen blandt forretninger, legepladser, baggårde og betonbyggeri.

Byens børn havde – og har – en særlig plads hos Rønnow, og de dukker ofte op på hendes billeder. Kameraet fangede legende børn i de faldefærdige københavnske baggårde, men også i nybyggeriets rå betonverden. I udstillingen mærker man Rønnows indignation over, hvad det var, man bød Københavns børn. Samtidig var hun fuld af beundring over den kreativitet og leg, børnene alligevel formåede.

”Jeg så billeder hele tiden. Det der. Det var en eller anden gård, jeg gik ind i. Og så var der de der tre unger, der kravlede op i et eller andet de sikkert ikke måtte, og så sagde jeg: prøv lige at stå der, så tager jeg et flot billede af jer". Julie Rønnow, maj 2025

Kilde: Københavns Museum