
Nina Wengel
Artist statementSiden min afgang i 2008, hvor jeg forsøgte af heale Christiansborg med farvet lys, har jeg i mine værker arbejdet med den skrøbelige balance mellem tro og tvivl.Jeg arbejder nu primært med maleri som medie. Jeg bruger ofte min egen situation – at være syg, i fertilitetsbehandling, på barsel – som udgangspunkt, i en […]
Foto: Nina Wengel.
Del
Kunstner
Om
Uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2008.
Artist statement
Siden min afgang i 2008, hvor jeg forsøgte af heale Christiansborg med farvet lys, har jeg i mine værker arbejdet med den skrøbelige balance mellem tro og tvivl.
Jeg arbejder nu primært med maleri som medie. Jeg bruger ofte min egen situation - at være syg, i fertilitetsbehandling, på barsel - som udgangspunkt, i en blanding med politiske og religiøse samfundsspørgsmål. Mine malerier spejler på den måde kollektive traumer, som præger vores tid. De er malet ud fra universelle menneskelige situationer: sorg, angst, etiske dilemmaer, eksistentielle kriser, ønsket om at bryde ud af rammen, manglen på løsning.
Jeg ønsker at lave værker, der kan afkodes på tværs af tid og sted og bruger derfor universelle symboler som sole, måner, bjerge – og hverdagsobjekter som stole og borde og lamper.
Jeg har i de sidste par år arbejdet med den religiøse følelse som både trøstende og fyldt med skam og skyld. Smerten bliver en form for materiale. Jeg håber at føle den, og omsætte den til kunst, også kan være med til at heale den.
Siden min afgang i 2008, hvor jeg forsøgte af heale Christiansborg med farvet lys, har jeg i mine værker arbejdet med den skrøbelige balance mellem tro og tvivl.
Jeg arbejder nu primært med maleri som medie. Jeg bruger ofte min egen situation - at være syg, i fertilitetsbehandling, på barsel - som udgangspunkt, i en blanding med politiske og religiøse samfundsspørgsmål. Mine malerier spejler på den måde kollektive traumer, som præger vores tid. De er malet ud fra universelle menneskelige situationer: sorg, angst, etiske dilemmaer, eksistentielle kriser, ønsket om at bryde ud af rammen, manglen på løsning.
Jeg ønsker at lave værker, der kan afkodes på tværs af tid og sted og bruger derfor universelle symboler som sole, måner, bjerge – og hverdagsobjekter som stole og borde og lamper.
Jeg har i de sidste par år arbejdet med den religiøse følelse som både trøstende og fyldt med skam og skyld. Smerten bliver en form for materiale. Jeg håber at føle den, og omsætte den til kunst, også kan være med til at heale den.
Relaterede events
Relaterede artikler









