Remedios Varo

María de los Remedios Alicia Rodriga Varo y Uranga blev født i det nordlige Spanien i 1908 og voksede op i et hjem med en stærkt katolsk mor og en far, der var hydraulikingeniør og fritænker. Han lærte hende at tegne, og han støttede hendes ønske om at blive kunstner. Hun var kun 15, da […]

Kunstner

María de los Remedios Alicia Rodriga Varo y Uranga blev født i det nordlige Spanien i 1908 og voksede op i et hjem med en stærkt katolsk mor og en far, der var hydraulikingeniør og fritænker. Han lærte hende at tegne, og han støttede hendes ønske om at blive kunstner.
Hun var kun 15, da hun, som en af de første kvinder, begyndte på Kunstakademiet i Madrid, og her støder hun i løbet af 1920'erne på den kunstneriske avantgarde, som bl.a. tæller digteren og dramatikeren Federico García Lorca, filminstruktøren Luis Buñuel og kunstneren Salvador Dalí. Grundet den tiltagende uro i Spanien i 1930'erne, rejser hun til Paris, hvor hun knytter sig til de surrealistiske kredse. Da nazisterne invaderer Paris, må hun flygte til Marseille og er blandt de kunstnere, der reddes ud af Frankrig i 1941.
Varo slog sig ned i Mexico City med sin partner, den surrealistiske digter Benjamin Péret, og indgår i et levende fællesskab af mexicanske og europæiske kunstnere, der bl.a. henter inspiration fra Mexicos kultur og geografi. Varo fortsatte sit kunstneriske arbejde i Mexico, men måtte i de første år ernære sig ved bl.a. at lave reklametegninger, restaurere præcolumbiansk kunst og dekorere møbler.
I starten af 1950’erne indledte hun et forhold til den østrigske emigrant Walter Gruen, som bevirker, at hun for alvor kan give sig i kast med maleriet uden at skulle bekymre sig om økonomien. Hendes nærmeste venner – og samarbejdspartnere – blev den britiske kunstner Leonora Carrington og den ungarske fotojournalist Kati Horna.
Remedios Varo opnår enorm succes med sine malerier i 1950’erne og 1960’erne, men fordi hun arbejder lang tid på de enkelte værker, blev hendes produktion ikke stor, og folk skrev sig på venteliste.
Som 54-årig og på højden af sin kunstneriske karriere dødede Varo pludselig af et hjerteanfald i 1963 i Mexico City.