Sophie Hjerl
Sophie Hjerls kunstneriske praksis er kendetegnet ved en samordning af virkelighedens fysiske og ikke-fysiske sider. Arketypisk mytestof, identitetsforståelser, videnskabelig systematisering og elementær kropslighed bringes i visuel og forståelsesmæssig forbindelse i værker, der forskyder vores vante fornemmelse for tid og rum.

En stor del af Sophie Hjerls værker beskæftiger sig med de måder, hvorpå kroppens bevægelsesdynamik forvaltes og visualiseres i en digital billedvirkelighed. Eksempelvis i videoværket Focus (2011), hvor en kvinde, ved at rotere om sig selv, holder den sten, hun har hængende om halsen, i svingning. Filmen er optaget oppefra, hvilket tillader gulvets inddeling i kvadratiske felter at komme til syne.
Ikke sjældent skaber Hjerl sine projekter med udgangspunkt i samarbejder og specifikke steders karakter og egenart.