Tijana Miskovic. Foto: Thomas Andersen

Tijana Mišković

Tijana Mišković er en kurator og forsker bosat i København.

Tijana Miskovic. Foto: Thomas Andersen
Kurator

Om
Tijana Mišković (f. 1982 i det tidligere Jugoslavien) har en ph.d. fra Københavns Universitet (2023) og er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2008). Hun har desuden suppleret sin uddannelse med et semester på cand.merc.-uddannelsen i æstetisk ledelse ved Copenhagen Business School, Center for Kunst og Ledelse (2005). Hun bor og arbejder i København.

Tijana Mišković interesserer sig særligt for samtidskunstens transkulturelle aspekter og for, hvordan kunsten skaber forbindelser på tværs af grænser og kulturer.
Hun har senest været ansat som kurator og forsker ved SMK – Statens Museum for Kunst. Som uafhængig kurator har hun samarbejdet med blandt andre Kunsthal Aarhus, Nikolaj Kunsthal, Viborg Kunsthal og Den Frie samt internationale institutioner som MSU – Museum of Contemporary Art i Zagreb, Centro de Desarrollo de las Artes Visuales i Havana og Museum of African Design i Johannesburg. Hun har også organiseret seminarer og udstillinger i forbindelse med den 54. Venedigbiennale, Manifesta 8 og Liverpool Biennial – City States.