Ville Laurinkoski

Ville Laurinkoski (f. 1996) er visuel kunstner, bosat i København. Laurinkoskis praksis udgår fra billedet og stemmen, objekter og rum, hvoraf hans kilder og materialer spænder fra arkiveret eller tabt litteratur til populærkultur samt forskellige genrer af autobiografiske publikationer, malerier, kammermusik og smudsede madrasser. Laurinkoski opkvalificerer og genforhandler gennem sine værker det forsømte og fortrængte […]

Kunstner

Ville Laurinkoski (f. 1996) er visuel kunstner, bosat i København. Laurinkoskis praksis udgår fra billedet og stemmen, objekter og rum, hvoraf hans kilder og materialer spænder fra arkiveret eller tabt litteratur til populærkultur samt forskellige genrer af autobiografiske publikationer, malerier, kammermusik og smudsede madrasser. Laurinkoski opkvalificerer og genforhandler gennem sine værker det forsømte og fortrængte ved at tage en kritisk drejning mod den bagvedliggende infrastruktur og de præmisser, som har og fortsat betinger og opretholder normer for social arbejdsdeling, seksualitet og klasse. 
Laurinkoski har en kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne, og gennemførte Maumaus Independent Study Programme i Lissabon, 2021. Laurinkoski har udstillet på blandt andet The Museum of Finnish Architecture and Design Museum Helsinki (2024), GalleriElverket, Pro Artibus (2024), Kunsthal Charlottenborg (2023) og Amos Rex (2022). Han har bl.a. performet på O – Overgaden (2024), Art Hub Copenhagen (2024) og Den Frie Udstillingsbygning (2024, 2023). Ville Laurinkoski er desuden en del af kunstnerkollektivet Jennifee-See Alternate og har deltaget i Art Hub Residency, Art Hub Copenhagen (2025).