En ny generation af kunstnere træder frem i ÅRGANG 2026, der præsenterer 16 nyuddannede kunstnere fra landets tre kunstakademier. Gennem maleri, fotografi, skulptur, installation og video undersøger kunstnerne nogle af de spørgsmål og brydninger, der præger vores samtid – fra identitet, relationer og sårbarhed til teknologi, klima, forbrug, historie og vores forhold til naturen.
Hvilke kunstnere kommer til at præge dansk samtidskunst i de kommende år? Det kan publikum få et første bud på, når Kunst På Arbejde i samarbejde med Bruun Rasmussen åbner dørene til ÅRGANG 2026.
Fælles for værkerne er en nysgerrighed på den verden, vi lever i, og på de personlige, sociale og kulturelle strukturer, der former vores liv. Med forskellige kunstneriske greb og perspektiver giver ÅRGANG 2026 et levende tværsnit af samtiden og et indblik i nogle af de nye stemmer, der er med til at forme den danske kunstscene netop nu.
Adrian Cadan (f. 1996) – DK, han/ham:
Adrian Cadan arbejder med oliemaleriet og gentagelsen som centrale kunstneriske greb. Gennem variationer over det samme motiv undersøger han, hvordan små forskydninger i komposition og malerisk behandling kan ændre et billedes betydning.
Adrian Cadan arbejder med oliemaleriet og gentagelsen som centrale kunstneriske greb. Gennem variationer over det samme motiv undersøger han, hvordan små forskydninger i komposition og malerisk behandling kan ændre et billedes betydning.
Dalia, 2026, (olie og kul på lærreder) en del af hans afgangsprojekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2026. I en serie på fem malerier vender han tilbage til mødet mellem en mand og en kvinde og undersøger kærlighed, relationer og menneskelige dynamikker. Værket forener en teknisk bevidst malemåde med en legende og umiddelbar tilgang til maleriet.
Agnes Karl Åxman (f. 1994), DK, de/dem/hun/hende:
Agnes Karl Åxman dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2026 og arbejder med abstrakt maleri i et spændingsfelt mellem lys og mørke, lethed og tyngde. Tynde, transparente lag møder tætte og stoflige partier i malerier, hvor former og farver synes at være i konstant forvandling.
Agnes Karl Åxman dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2026 og arbejder med abstrakt maleri i et spændingsfelt mellem lys og mørke, lethed og tyngde. Tynde, transparente lag møder tætte og stoflige partier i malerier, hvor former og farver synes at være i konstant forvandling.
Med inspiration fra filosoffen Julia Kristevas begreb chora undersøger Åxman et ubestemmeligt rum mellem det uformede og det konkrete. I Game Changer, 2026 (olie på bomuld, 110 × 130 cm), skaber kontrasten mellem intense farver og mørkere partier et sanseligt og stemningsmættet rum, der inviterer til både umiddelbar oplevelse og refleksion.
Amanda Brix Kolstrup (f. 1996), DK, hun/hende:
Amanda Brix Kolstrup dimitterede fra Det Fynske Kunstakademi i 2026 og undersøger i sine broderier, hvordan sygdom, kriser og tab påvirker menneskers hverdag og relationer. Med afsæt i egne erfaringer arbejder hun med sårbarhed, omsorg og menneskets evne til at finde nye måder at være i verden på.
Amanda Brix Kolstrup dimitterede fra Det Fynske Kunstakademi i 2026 og undersøger i sine broderier, hvordan sygdom, kriser og tab påvirker menneskers hverdag og relationer. Med afsæt i egne erfaringer arbejder hun med sårbarhed, omsorg og menneskets evne til at finde nye måder at være i verden på.
I Fortællinger – En øvelse i glæde, 2026 (fem indrammede broderier i forskellige formater), bliver broderiet et rum for nærvær og opmærksomhed. Værkerne inviterer til refleksion over de relationer og erfaringer, der former vores hverdag, og peger samtidig på kærlighed, håb og glæde som livskraft i mødet med sårbarhed.
Anastasia Karkazis (f. 1995), DK/US, hun/hende:
Anastasia Sif Karkazis dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2026 og undersøger, hvordan teknologi former menneskelige begær, erindringer og kommunikation. Hendes praksis bevæger sig i samspillet mellem lyd og billede og kredser om den vestlige mediekultur og nye teknologiers betydning for vores hverdag.
Anastasia Sif Karkazis dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2026 og undersøger, hvordan teknologi former menneskelige begær, erindringer og kommunikation. Hendes praksis bevæger sig i samspillet mellem lyd og billede og kredser om den vestlige mediekultur og nye teknologiers betydning for vores hverdag.
I Am I Sitting in a Room?, 2025 (HD-video med farve og lyd, 1:03 min.), møder billeder af tomme reality-tv-stuer en stemme, der gentager det samme udsagn, mens den gradvist mister sit menneskelige præg. Værket undersøger, hvordan kunstig intelligens og syntetiske stemmer kan påvirke vores sprog, kommunikation og oplevelse af, hvem der taler.
Ba Bladh (f. 1994), SE, de/dem:
Ba Bladh er billedkunstner og performer og dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2026. Ba arbejder med skulptur, installation og performance i et krydsfelt mellem onlinekultur, historiske symboler og queerfortællinger. Gennem collageagtige sammenstillinger af tekst, billeder og materialer som metal, tekstil og gips undersøger Ba, hvordan kulturelle fortællinger og kategorier bliver skabt og forhandlet.
Ba Bladh er billedkunstner og performer og dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2026. Ba arbejder med skulptur, installation og performance i et krydsfelt mellem onlinekultur, historiske symboler og queerfortællinger. Gennem collageagtige sammenstillinger af tekst, billeder og materialer som metal, tekstil og gips undersøger Ba, hvordan kulturelle fortællinger og kategorier bliver skabt og forhandlet.
I Goods Gone Bad, 2026 (serie af væghængte skulpturer i mixed media), forestilles den nutidige cis-kultur som en uddød civilisation, der betragtes gennem et fremtidigt museums blik. Serien Gift Shop tager udgangspunkt i nøgleringen som souvenir og kulturel genstand og kombinerer referencer fra memekultur, populærkultur og museumsformidling. De farverige og humoristiske værker inviterer samtidig til refleksion over køn, historiefortælling og retten til at definere, hvem og hvad der hører til.
Carl Otto Linde (f. 1996), DK, han/ham:
Carl Otto Linde dimitterede fra Det Jyske Kunstakademi i 2026 og arbejder på tværs af skulptur, installation, maleri, lyd og fotografi. Hans praksis undersøger spændingsfeltet mellem det naturlige og det konstruerede og kredser om, hvordan materialer, tid og perception forandres under pres.
Carl Otto Linde dimitterede fra Det Jyske Kunstakademi i 2026 og arbejder på tværs af skulptur, installation, maleri, lyd og fotografi. Hans praksis undersøger spændingsfeltet mellem det naturlige og det konstruerede og kredser om, hvordan materialer, tid og perception forandres under pres.
I Never Meant to Belong, 2026 (fine art-print, 108 × 78 cm), retter Linde blikket mod kærlighed, relationer og følelsesmæssig sårbarhed. Værket indgår i en større undersøgelse af, hvordan kærligheden kan fremtræde som noget flydende og foranderligt – afhængigt af afstand, perspektiv og vores evne til at se hinanden klart. Gennem sløring og obstruktion undersøger han de komplekse følelser, der opstår i spændet mellem nærhed, eksponering og risikoen for tab.
Kunstneren beskriver værket som en del af en samlet installation, der bruger kærlighed og relationer som strategi i en digital verden. Her fremstår kærlighed og relationer som både ømme og vanskelige, lysende og mørke, svævende mellem tyngde og vægtløshed. Værket undersøger, hvornår vi ser kærligheden klart, og hvornår den glider over i noget andet. Med udgangspunkt i sårbarhed, følelsesmæssig eksponering og villigheden til at risikere tab udfolder værket sig gennem sløring og utydelighed.
Emma Bojsen (f. 1997), DK, hun/hende:
Emma Bojesen Lornsen dimitterede fra Det Fynske Kunstakademi i 2026 og undersøger, hvordan æstetisk og visuelt forbrug former vores smag, identitet og sociale positioner. Hun interesserer sig særligt for, hvordan æstetiske udtryk gentages og standardiseres i både fysiske og digitale miljøer, og hvordan denne gentagelse påvirker vores måde at se og værdisætte verden på.
Emma Bojesen Lornsen dimitterede fra Det Fynske Kunstakademi i 2026 og undersøger, hvordan æstetisk og visuelt forbrug former vores smag, identitet og sociale positioner. Hun interesserer sig særligt for, hvordan æstetiske udtryk gentages og standardiseres i både fysiske og digitale miljøer, og hvordan denne gentagelse påvirker vores måde at se og værdisætte verden på.
I Playwood Play, 2026 (skulptur i krydsfiner med Danika-stol), tager Lornsen udgangspunkt i velkendte møbler og genstande fra hverdagen. Gennem bearbejdning og forskydning af deres former skaber hun friktion mellem objektets oprindelige funktion og dets nye, skulpturelle udtryk. Det velkendte bliver fremmed og inviterer til refleksion over de æstetiske og sociale strukturer, der præger de rum, vi færdes i.
Femja Haack (f. 1993), DK/FO, hun/hende:
Femja Haack dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2026 og arbejder primært med installation og grafik, hvor hun ofte tager afsæt i blomsten som motiv. Hendes arbejdsproces er intuitiv og undersøger samspillet mellem farve, form, rum og billede.
Femja Haack dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2026 og arbejder primært med installation og grafik, hvor hun ofte tager afsæt i blomsten som motiv. Hendes arbejdsproces er intuitiv og undersøger samspillet mellem farve, form, rum og billede.
Kunstnerens sanselige serigrafier af tørrede og pressede blomster har en personlig og stedsspecifik betydning. Blomsterne er ofte fundet i naturen på steder, der knytter sig til kunstnerens egen historie og færøske rødder.
I Blóma, 2024 (serigrafi på papir, 152 × 56,5 cm), omsætter Haack det organiske og forgængelige til grafiske billeder. Gennem fotografi, serigrafi og gentagelse undersøger hun, hvordan et motiv kan fastholdes og samtidig forandre sig gennem variation i farve og form. Blomsten bliver et genkendeligt udgangspunkt, der åbner for forskellige stemninger og fortolkninger.
Isaac* (Isaac Nissen) (f. 1995), DK, de/dem:
Isaac* dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2026 og arbejder med analogt fotografi og performance, hvor kunstneren undersøger identitet, køn og fortællinger om transpersoner. Med en fortællende og dragende tilgang kombinerer Isaac* komplekse tematikker med et stærkt visuelt udtryk. Skønhed og æstetik fungerer som et bevidst greb til at invitere beskueren ind i historier, der udfordrer forestillinger om køn og identitet.
Isaac* dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2026 og arbejder med analogt fotografi og performance, hvor kunstneren undersøger identitet, køn og fortællinger om transpersoner. Med en fortællende og dragende tilgang kombinerer Isaac* komplekse tematikker med et stærkt visuelt udtryk. Skønhed og æstetik fungerer som et bevidst greb til at invitere beskueren ind i historier, der udfordrer forestillinger om køn og identitet.
Musen, 2025 (fotografi, archival pigment-print på dibond, 80 × 80 cm), er fotograferet analogt med et Hasselblad 500C/M og indgår i en serie, hvor alle modeller er transkønnede. Den klassiske fotografiske æstetik trækker på modefotografiets billedsprog og skaber et tidløst og sanseligt udtryk. Værket kan umiddelbart opleves som et æstetisk fotografi, men rummer samtidig en fortælling om identitet, synlighed og det at finde sin plads i verden.
Magnus Fisker-Andersen (f. 1992), DK, han/ham:
Magnus Fisker-Andersen dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2026 og arbejder med maleriet som en fortløbende undersøgelse af menneskelivet og dets forgængelighed. Hans værker befinder sig i et spændingsfelt mellem det abstrakte og figurative, hvor ekspressive og minutiøst bearbejdede penselstrøg mødes.
Magnus Fisker-Andersen dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2026 og arbejder med maleriet som en fortløbende undersøgelse af menneskelivet og dets forgængelighed. Hans værker befinder sig i et spændingsfelt mellem det abstrakte og figurative, hvor ekspressive og minutiøst bearbejdede penselstrøg mødes.
Fisker-Andersen tager ofte afsæt i hjemsøgte og urovækkende landskaber, som han sammenstiller af fragmenter fra virkelige og fiktive steder. I Har noget brudt mig, 2026 (limfarve, akryl og olie på lærred, 180 × 130 cm), kredser han om ødelæggelse og forvandling med inspiration fra Richard Wagners opera Nibelungens Ring, hvor verden går under for muligvis at genopstå i en ny form. Det ekspressive maleri rummer således både uro og mulighed og spejler aktuelle erfaringer med blandt andet klimakrise, krig og menneskelig påvirkning af verden.
Magnus Gitt-Henderson (f. 1995), DK/US, han/ham:
Magnus Gitt-Henderson dimitterede fra Det Fynske Kunstakademi i 2026 og arbejder primært med skulptur og fotografi, hvor han undersøger materialers fysiske og kulturelle betydning. Han tager ofte afsæt i kommercielle objekter og hverdagsmiljøer, hvor materialer og former får nye betydninger gennem forskydning og kontekst.
Magnus Gitt-Henderson dimitterede fra Det Fynske Kunstakademi i 2026 og arbejder primært med skulptur og fotografi, hvor han undersøger materialers fysiske og kulturelle betydning. Han tager ofte afsæt i kommercielle objekter og hverdagsmiljøer, hvor materialer og former får nye betydninger gennem forskydning og kontekst.
I Grigio, Pine, 2026 (sten, lim, træ, skruer og laminat, 60 × 42 × 37 cm), refererer Gitt-Henderson til et affaldsstativ fra det offentlige rum. Værket er konstrueret af materialer, der imiterer sten og træ, og befinder sig i spændingsfeltet mellem det autentiske og det kunstige. Det velkendte objekt fremstår umiddelbart funktionelt, men viser sig ved nærmere eftersyn at være en skulpturel konstruktion.
Gitt-Henderson undersøger dermed, hvordan kommercielle æstetikker former vores omgivelser, samtidig med at værket inviterer til leg, samtale og en ny opmærksomhed på de genstande og materialer, vi normalt tager for givet.
Marielle Göthberg (f. 1998), SE, hun/hende:
Marielle Göthberg dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2026 og arbejder med maleri i spændingsfeltet mellem det nære og det fjerne. Med afsæt i landskaber og interiører fra sin opvækst i Sverige og England undersøger hun distance, længsel og menneskets forbindelse til naturen. Tykke og tynde lag af oliemaling skaber en vekselvirkning mellem nærhed og afstand, fladhed og dybde.
Marielle Göthberg dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2026 og arbejder med maleri i spændingsfeltet mellem det nære og det fjerne. Med afsæt i landskaber og interiører fra sin opvækst i Sverige og England undersøger hun distance, længsel og menneskets forbindelse til naturen. Tykke og tynde lag af oliemaling skaber en vekselvirkning mellem nærhed og afstand, fladhed og dybde.
I Eldstad, 2026 (olie på lærred, 90 × 150 cm), trænger et varmt lys gennem et mørkt landskab af træer. Lyset bliver et trøstende element i et motiv præget af længsel efter natur og horisont. Den taktile overflade er opbygget af tykke lag maling, der efterligner strukturer som sne og træblade og skaber et sanseligt minilandskab. Maleriets udtryk forandrer sig med lyset omkring det og inviterer beskueren til at vende tilbage og opdage nye detaljer.
Peter Palluth (f. 1996), DK, han/ham:
Peter Højlund Palluth dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2026 og tager ofte udgangspunkt i hverdagens strøm af billeder og indtryk. Han interesserer sig for de objekter, vi omgiver os med, og for, hvordan de gradvist bliver en del af den virkelighed, vi lever i. I sit maleri undersøger han blandt andet forholdet mellem kunst, forbrug og produktæstetik.
Peter Højlund Palluth dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2026 og tager ofte udgangspunkt i hverdagens strøm af billeder og indtryk. Han interesserer sig for de objekter, vi omgiver os med, og for, hvordan de gradvist bliver en del af den virkelighed, vi lever i. I sit maleri undersøger han blandt andet forholdet mellem kunst, forbrug og produktæstetik.
I Kitchen, 2026 (serie på seks oliemalerier på lærred), gengiver Palluth køkkenets velkendte hvidevarer. Motiverne er hentet fra den æstetik, vi møder, når vi køber produkter online, og malet i naturlig størrelse. De genkendelige objekter løftes dermed ud af deres praktiske sammenhæng og ind i kunstens rum. På arbejdspladsen kan værkerne samtidig fungere som en påmindelse om det hverdagsliv, arbejdet er med til at finansiere – og om de ting, der bliver en del af vores liv, mens vi venter på, at noget andet skal ske.
Sidsel Winther (f. 1991), DK, hun/hende:
Sidsel Winther dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2026 og arbejder med materialer, håndværk og historiske fortællinger. Hun undersøger særligt det, der opretholder og bærer vores hverdag. Winther retter blikket mod fysiske, strukturelle og relationelle støttestrukturer og giver plads til det ofte usynlige arbejde, der får mennesker, fællesskaber og samfund til at hænge sammen.
Sidsel Winther dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2026 og arbejder med materialer, håndværk og historiske fortællinger. Hun undersøger særligt det, der opretholder og bærer vores hverdag. Winther retter blikket mod fysiske, strukturelle og relationelle støttestrukturer og giver plads til det ofte usynlige arbejde, der får mennesker, fællesskaber og samfund til at hænge sammen.
I Lift Like No One’s Watching, 2026 (genbrugt stentøjsler, 82 × 35 × 30 cm og 7 × 8 × 9 cm), tager kunstneren udgangspunkt i en træstamme, der fungerer som støtte for en klassisk afstøbning af Dionysos med dyreskind over højre skulder fra Den Kongelige Afstøbningssamling på SMK. To keramiske afstøbninger af træstammen er skabt i genbrugt stentøjsler og løsrevet fra den figur, den oprindeligt bar. Ved at flytte støtten frem i forgrunden vender værket hierarkiet mellem hovedfigur og bagvedliggende struktur på hovedet. Det bliver en gestus til alt det, der bærer – og til de mennesker og handlinger, der ofte holder hverdagen oppe uden selv at være i centrum.
Simona Popovic (f. 1989), DK/SRB, hun/hende:
Simona Popovic dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2026. Hun arbejder med analogt fotografi og poesi og undersøger følelsesmæssige tilstande knyttet til livets overgange. Hendes billeder opstår i spændingsfeltet mellem nærvær og fravær og er præget af lys, skygge og taktile overflader. I stedet for at skildre konkrete steder skaber hun atmosfæriske rum, der åbner for personlige associationer og fortolkninger.
Simona Popovic dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2026. Hun arbejder med analogt fotografi og poesi og undersøger følelsesmæssige tilstande knyttet til livets overgange. Hendes billeder opstår i spændingsfeltet mellem nærvær og fravær og er præget af lys, skygge og taktile overflader. I stedet for at skildre konkrete steder skaber hun atmosfæriske rum, der åbner for personlige associationer og fortolkninger.
I The Safe Space I Didn’t Know I Needed, 2026 (unika-fotografi, mørkekammerscan og archival pigment-print, 125 × 177 cm), mødes tågede overflader, lys og skygger i et drømmende og sanseligt billedrum. Værket ledsages af et digt, som udvider billedets følelsesmæssige dimension og inviterer beskueren til at dvæle ved stemningen frem for at søge en entydig fortælling. Det stille og åbne udtryk kan skabe et rum for eftertanke i hverdagen og forandre sig i takt med den enkelte beskuers blik.
Ulf Stubbe Teglbjærg (f. 1996), DK, han/ham:
Ulf Teglbjærg dimitterede fra Det Jyske Kunstakademi i 2026 og arbejder med middelalderen som en levende del af samtiden. Med afsæt i materiel kultur, historiebrug, eventyr og science fiction undersøger han, hvordan historien bliver fortolket og genfortalt – blandt andet i populærkultur og computerspil, hvor forskellige tidsaldre ofte flettes sammen. Han udfordrer forestillingen om historien som en lineær fortælling om fremskridt og interesserer sig for de anakronismer og forskydninger, der opstår, når fortid og nutid mødes.
Ulf Teglbjærg dimitterede fra Det Jyske Kunstakademi i 2026 og arbejder med middelalderen som en levende del af samtiden. Med afsæt i materiel kultur, historiebrug, eventyr og science fiction undersøger han, hvordan historien bliver fortolket og genfortalt – blandt andet i populærkultur og computerspil, hvor forskellige tidsaldre ofte flettes sammen. Han udfordrer forestillingen om historien som en lineær fortælling om fremskridt og interesserer sig for de anakronismer og forskydninger, der opstår, når fortid og nutid mødes.
I Bounce, 2026 (lærred, laserskåret stål, trælister og blindramme, 61 × 70 × 4 cm), leger Teglbjærg med forholdet mellem materiale og motiv. Værket er på én gang ærligt om sine materialer og forestiller sig at være noget andet, hvilket skaber en humoristisk forskydning mellem det konkrete og det forestillede. Med en praksis, der remixer historiske referencer og opløser faste forestillinger om blandt andet helte, maskulinitet og krop, inviterer han beskueren til at se på historien med nye øjne.
Kilde:
Kunst På Arbejde
Kunst På Arbejde
