Billedserie – Årgang 2026

Af
30. oktober 2026

Kunst På Arbejde præsenterer i samarbejde med Bruun Rasmussen udstilling med værker af 16 nyuddannede danske kunstnere.

Årgang 2026, installationsview, 2026. Foto: Kunst på Arbejde.

Kunst På Arbejde præsenterer i samarbejde med Bruun Rasmussen udstilling med værker af 16 nyuddannede danske kunstnere.

Af
30. oktober 2026
En ny generation af kunstnere træder frem i ÅRGANG 2026, der præsenterer 16 nyuddannede kunstnere fra landets tre kunstakademier. Gennem maleri, fotografi, skulptur, installation og video undersøger kunstnerne nogle af de spørgsmål og brydninger, der præger vores samtid – fra identitet, relationer og sårbarhed til teknologi, klima, forbrug, historie og vores forhold til naturen.
Hvilke kunstnere kommer til at præge dansk samtidskunst i de kommende år? Det kan publikum få et første bud på, når Kunst På Arbejde i samarbejde med Bruun Rasmussen åbner dørene til ÅRGANG 2026. Fælles for værkerne er en nysgerrighed på den verden, vi lever i, og på de personlige, sociale og kulturelle strukturer, der former vores liv. Med forskellige kunstneriske greb og perspektiver giver ÅRGANG 2026 et levende tværsnit af samtiden og et indblik i nogle af de nye stemmer, der er med til at forme den danske kunstscene netop nu.
Hos Adrian Cadan bliver maleriet et sted for undersøgelser af kærlighed, relationer og menneskelige dynamikker, mens Agnes Karl Åxman arbejder abstrakt med lys, farve og overgange mellem det uformede og det konkrete. Amanda Brix Kolstrup kredser om ventesorg, sårbarhed og omsorg i livets kriser, og Anastasia Karkazis undersøger, hvordan teknologi og kunstig intelligens påvirker vores kommunikation og forestillinger om mennesket.
<i>Årgang 2026</i>, installationsview, 2026. Foto: Kunst på Arbejde.
Årgang 2026, installationsview, 2026. Foto: Kunst på Arbejde.
Ba Bladh bruger humor og queer perspektiver til at genfortælle kulturelle og historiske fortællinger, mens Carl Otto Linde undersøger kærlighed, sårbarhed og foranderlighed i sit slørede fotografi. Emma Bojsen udforsker vores forhold til æstetik, forbrug og hverdagsobjekter i sine væghængte skuplturer, og Femja Haack arbejder med blomsten som et sanseligt motiv, der forbinder natur, erindring og familiehistorie med rødder i Færøerne.
Identitet og synlighed står centralt hos Isaac*, der gennem sit fotografi undersøger køn og transfortællinger. Magnus Fisker-Andersen skaber ekspressive landskaber, hvor ødelæggelse, klimakrise og forvandling flettes sammen, mens Magnus Gitt-Henderson forskyder hverdagsobjekter og undersøger spændingen mellem det autentiske og det kunstige i sin skulptur.
Marielle Göthberg arbejder med maleriets lys, overflader og rum og skaber mørke landskaber præget af længsel og afstand. Peter Palluth tager udgangspunkt i forbrugskulturens velkendte objekter i køkkenets hårde hvidevarer og undersøger forholdet mellem kunst, produkt og hverdagsliv. Sidsel Winther vender blikket mod fysiske, strukturelle og relationelle støttestrukturer i sin skulptur og giver plads til det ofte usynlige arbejde, der får mennesker, fællesskaber og samfund til at hænge sammen.
<i>Årgang 2026</i>, Isaac, Peter Palluth og Marielle Göthberg, 2026. Foto: Kunst på Arbejde.
Årgang 2026, Isaac, Peter Palluth og Marielle Göthberg, 2026. Foto: Kunst på Arbejde.
Hos Simona Popovic mødes fotografi og poesi i et atmosfærisk rum om nærvær, fravær og livets overgange. Endelig bruger Ulf Stubbe Teglbjærg middelalderen som råstof for nye fortællinger og udfordrer vores lineære forståelse af historien gennem møder mellem fortid, populærkultur og samtidskultur.
Der findes uddybende beskrivelser af alle værkerne under hver enkelt kunstner her.
ÅRGANG 2026 er doneret af Trine & Gunnar Kjems til Kunst På Arbejdes samling.
Se billederne her:
Se flere billeder her: