Oplev billedhugger Martine Myrup i en samtale med kunsthistoriker og ph.d. Emilie Boe Bierlich om sit kunstneriske virke, fascination af historiske tekstiler og den aktuelle særudstilling på Øregaard Museum
Vær med når Øregaard Museum inviterer på en enestående samtale mellem billedhugger Martine Myrup og kunsthistoriker og ph.d. Emilie Boe Bierlich. Samtalen vil bl.a. kredse om Myrups fascination af historiske tekstiler og selvfølgelig især om den aktuelle udstilling A Bird Sings in the Bush of Your Bones: Martine Myrup x Øregaard Museum.
I udstillingen går Martine Myrups dyreskulpturer i dialog med værker fra museets samling og stiller spørgsmål til vores forhold til naturen. Hvem kan i dag tro på de idylliske verdensbilleder, som nogle af værkerne i Øregaards samling trækker på?
Billetten giver adgang til talk, entré til udstillingen samt en forfriskning.
Pssst… Der er gratis adgang for studerende, men tilmelding er påkrævet.
Emilie Boe Bierlich er ph.d. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og har gennem sit virke især haft fokus på kvindelige kunstnere fra 1850 og frem.
Kilde:
Øregaard Museum
Øregaard Museum