Christian Skjødt Hasselstrøm: Myriader

28 sep - 20 okt 2024

Hvor observatoriet på overfladen retter sit blik ud imod rummet, peger Skjødt Hasselstrøms værk ind i den krop, der konstant udsættes for en stråling, som ganske vist ikke kan mærkes, men som langsomt påvirker vores dna.

Christian Skjødt Hasselstrøm: Observatoriebeholderen Foto: William Beier

Hvor observatoriet på overfladen retter sit blik ud imod rummet, peger Skjødt Hasselstrøms værk ind i den krop, der konstant udsættes for en stråling, som ganske vist ikke kan mærkes, men som langsomt påvirker vores dna.

Tæt ved Marselisborg syd for Aarhus ligger det gamle Ole Rømer-observatorium fra 1911. Observatoriet retter sine instrumenter ud imod himmelrummet i håb om at finde svar på nogle af de mange spørgsmål, vi fortsat har til menneskehedens oprindelse og til alt det, der ligger udenfor vores fysiske sanseapparat.
Ved observatoriet ligger også byens gamle vandreservoir; en underjordisk betonkonstruktion til drikkevand, som indtil for nyligt har ligget ubrugt hen. Hernede har billedkunstner Christian Skjødt Hasselstrøm skabt en udstilling, som man kunne kalde et omvendt observatorie.
Tre meterhøje metalrør hænger fra loftet i det 1662 kvadratmeter store, underjordiske rum, der henligger i total mørke. Fra rørene kommer en tung, klikkende lyd, der forstærkes af såvel en højtaler som af rummets mere end 40 sekunder lange efterklang, og som dermed opbygger et lavfrekvent dronelignende lydbillede. Lyden ledsages af lysglimt, en slags stroboskoplignende blitz, der kortvarigt lyser den underjordiske søjlehal op.
I samarbejde med forskere fra Niels Bohr Instituttet har Christian Skjødt Hasselstrøm udviklet en detektor, der kan opfange kosmisk stråling fra rummet og forstærke energien i lyd og lys. Det er de såkaldte myon-partikler, en slags højenergipartikler, der blandt andet har deres oprindelse i fjerne galakser. Selvom trillioner af kosmiske stråler dagligt rammer jorden, bliver langt de fleste blokeret af vores beskyttende atmosfære. De få, der kommer igennem, skaber byger af sekundære partikler, som skydes videre ned imod jorden som det, der populært kaldes kosmisk regn. Partiklerne er så små, at de ikke kan ses, hverken med det blotte øje eller gennem mikroskoper, og de bevæger sig med så høj hastighed og energi, at de er i stand til at penetrere såvel den menneskelig krop som det lag af jord og beton, der skjuler dette underjordiske vandreservoir.
Hvor observatoriet på overfladen retter sit blik ud imod rummet, peger Skjødt Hasselstrøms værk ind i den krop, der konstant udsættes for en stråling, som ganske vist ikke kan mærkes, men som langsomt påvirker vores dna. Gennem partikeldetektoren omsætter Skjødt Hasselstrøm i realtid strålingen i rummet til lyd og lys, der kan sanses. Med teknologien som redskab undersøger han, hvordan fænomener fra fjerne galakser har konkret indvirkning på vores kroppe. Udstillingen åbner os for en ny forståelse af, hvordan mennesket ikke er hævet over naturen, men derimod i konstant udveksling med verden omkring os - og med hele universet.
Kilde:
Observatoriebeholderen

Adresse
ObservatoriebeholderenObservatorievejen 18
8000 Aarhus C