Claus Carstensen: Hængning
25 mar - 23 apr 2022En acchrochage med 16 malerier, der alle er malet i 2021. Malerierne er på nær to undtagelser hentet fra tre omfattende serier af (semi-)abstrakte malerier med titlerne Revistings 1977-2021, Doing Time og Begivenhedshorisont. Undtagelserne er maleriet Wish You Were Here (for Kjeld) fra 2021 samt maleriet ATCH (hvis titel er de sidste fire bogstaver i […]
En acchrochage med 16 malerier, der alle er malet i 2021. Malerierne er på nær to undtagelser hentet fra tre omfattende serier af (semi-)abstrakte malerier med titlerne Revistings 1977-2021, Doing Time og Begivenhedshorisont. Undtagelserne er maleriet Wish You Were Here (for Kjeld) fra 2021 samt maleriet ATCH (hvis titel er de sidste fire bogstaver i […]
En acchrochage med 16 malerier, der alle er malet i 2021.
Malerierne er på nær to undtagelser hentet fra tre omfattende serier af (semi-)abstrakte malerier med titlerne Revistings 1977-2021, Doing Time og Begivenhedshorisont.
Undtagelserne er maleriet Wish You Were Here (for Kjeld) fra 2021 samt maleriet ATCH (hvis titel er de sidste fire bogstaver i en udstillingstitel fra 2017: Six Decades of Grand Potlatch).
Serien Revistings blev malet til udstillingen Den dag 70’erne døde, der blev vist på Randers Kunstmuseum i vinteren 2021/2022. Udstillingen blev ledsaget af følgende selvbiografiske tekstfragment:
’it’s a misty autumn day, while the sun
breaks through the clouds’, skrev jeg
i brevet til Dalit, og nu er vi allerede
i året med den uendelige række af 8-taller,
hjemkommet fra Plonévez-Porzay med genlyden
af Stairway to Heaven fremkaldt midt
i tingenes hendøen, mens materien tænker
og et landskab med kvindedestillat
bryder frem sidst på året, der startede
så ondt
Om udstillingen fortæller Carstensen:
Opkaldet kom få dage inde i det nye år og slog mig helt ud. Nytårsaften 1987/88 havde Kjeld taget sit eget liv.
Jeg havde kendt Kjeld siden jeg i august 1973 startede i gymnasiet på Sønderborg Statsskole, hvor vi var en klike, der med de samme anarkistiske sympatier, straks fandt sammen hen over klasserne. Kjeld gik på den matematisk-fysiske linje, jeg på den nysproglige. Han var lynende godt begavet og det mest kompromisløse og hudløst ærlige menneske, jeg har kendt. Og så var han indbegrebet af halvfjerdsernes politiske og emancipatoriske radikalitet. Han inkarnerede gruppens fælles erfaringer fra de intense og formative år fra 1973 til 1979. Og han var den, der – på grund af sin hudløse ærlighed – betalte prisen for disse erfaringer.
Ikke at jeg mistede kontakten med ham. Men da jeg i efteråret 1977 flyttede til København blev møderne mere sporadiske, men ikke mindre intense. Han boede i Århus, flyttede så til Skårupøre ved Svendborg, senere til Kerteminde og til sidst tilbage til Als. I efteråret 1986 flyttede jeg til Köln, og jeg kan faktisk ikke huske, om vi det sidste år før hans død overhovedet fik set hinanden.
Kilde: Galleri Tom Christoffersen
1159 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket