Fernisering – Søren Tougaard: Mellem Tid

I Tougaards verden trænger lyset igennem en grå regn og tåge. Lyset er en orientering i det halv-øde, trafikerede sted midt i eller i udkanten af byen. -På et tidspunkt, og i en tid, der kunne være Nu, eller for mange år siden, eller i fremtiden. Malerierne er som virkelighedstro kulisser, hvor tilværelsen bevæger sig i en fast gang, på beliggenheder, der virker velkendte og ukendte. Lyset viser os måske et slags håb i den tilværelse, der altid bare fortsætter, imens mennesker, biler og træer befinder sig midt i det hele. Stederne har sit eget skjulte følelsesunivers, hvor et tilfældigt øjeblik bliver en langstrakt oplevelse.

Dér hvor lyset er, findes der liv. Mennesker, træer, lys, er alle dele, der ligesom blot er til stede, træder ud af, eller går i et med maleriets flade. Der findes farver og toner i det vi kalder en grå himmel, og liv og lys i den nordiske melankoli. En boulevard med biler, på det der kunne være en hvilken som helst regnfuld dag, er malet med en skønhed, som sætter vores sanseapparat i svingninger. Spejlingen i den regnvåde asfalt er en fornemmelse, og også et sted at se sig selv, eller kigge ind i selve maleriets refleksion. 

Vi ser malerens motivvalg, men med vores egne indgange -til hvad der sker, eller netop ikke-sker. Den halvtomme eller befærdede gade bliver et sanseligt sceneri, - velkendt og fjernt. 
Der er noget i tusmørket, i dette skift mellem dag og nat. Ofte er det vi ikke kan se, det mest interessante, og det der giver frihed til at iagttage og skabe vores egne billeder. Måske berører det os dybere inde på et sted, vi har glemt igennem tiden.

Kilde:
Galerie Pi