Portræt af Maria Viftrup. Foto: Maria Viftrup.

Maria Viftrup

Maria Viftrup arbejder med omsorg for det uværdsatte, det mindste, det støvede og det sanselige.

Portræt af Maria Viftrup. Foto: Maria Viftrup.
Kunstner

Om
Født 1993. Uddannet fra Designskolen i Kolding i 2019. Arbejder fra sit værksted i Børkop.


Maria Viftrups værker er undersøgelser af sammenhænge mellem små eksistenser og store materialestrømme. Hun arbejder i feltet mellem billedkunst og spekulativt design. Værkerne spænder fra sirligt organiseret fejebakkestøv til spekulative totalinstallationer som f.eks. projektet Jordsans - et wellnesscenter, der træner publikums samvær med jord. Hendes farverige, sanselige univers udforsker andet-end-menneskelige verdener, økosystemer, ressourcer, spild, værdi og langsomhed.
Viftrups praksis udfolder sig som publikumsinddragende totalinstallationer, happenings, assemblager, tegning og foto.
Maria Viftrup har bl.a. udstillet på kunsthallen Munkeruphus, KP25, Form/Designcenter Malmø, Copenhagen Contemporary (med kunstnergruppen Ingenmandsland) og Augustiana Kunsthal samt været artist-in-recidence på ARoS Kunstmuseum. Hun har modtaget flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond, Jens Ejnar & Johanne Larsens Fond Til Støtte Af Unge Bildende Kunstneres hæderslegat (2025), samt prisen Danish Design Award Young Talent 2019.
instagram @maria_viftrup