Efterårets hovedudstilling med Georg Baselitz danner rammen om Gl. Holtegaards langsigtede og internationale ambitioner. Udstillingen bliver et sjældent og intenst møde med en af det 20. og 21. århundredes mest indflydelsesrige kunstneriske positioner, der gennem mere end seks årtier satte et markant aftryk på europæisk kunst.
I tæt samarbejde med kurator Lucas Haberkorn og galleriet Thaddaeus Ropac har Gl. Holtegaard samlet en udstilling med fokus på Georg Baselitz’ seneste og mindre kendte værkproduktion. Præsentationen omfatter både malerier og skulpturer og viser, hvordan Baselitz gennem hele sin karriere fortsatte med at udfordre og forny sit kunstneriske udtryk gennem en markant personlig stil og en kompromisløst eksperimenterende praksis.
Om den kommende udstilling på Gl. Holtegaard udtaler kurator Lucas Haberkorn:
”Den kommende udstilling på Gl. Holtegaard består af værker af en kunstner, der i dén grad har bidraget til videreudviklingen af vores tilgang til og forståelse af maleriet i det 20. århundrede. Med Georg Baselitz’ sene værkproduktion præsenterer udstillingen en kunstner, der ikke længere havde behov for at bevise sin position. Det er nyere og spændende værker, som både citerer fortiden og gør op med den.”

Kilde:
Gl. Holtegaard
Gl. Holtegaard