Julie Nord: Metamorphosis
19 nov - 19 dec 2021Anbefalet under Det skal du se! Uge 46. “Julie Nord samler på billeder. Ikke som andre samler på frimærker ud fra et systematisk ordensprincip, men obsessivt, hoardende. Billeder fra gamle børnebøger, fra middelalderlige folkesagn og myter, fra hverdagsliv og forstadsidyl eller fra gyserfilm, spiritualisme og ornamentik. Det er billeder vi kender, nogle så godt at […]
Anbefalet under Det skal du se! Uge 46. “Julie Nord samler på billeder. Ikke som andre samler på frimærker ud fra et systematisk ordensprincip, men obsessivt, hoardende. Billeder fra gamle børnebøger, fra middelalderlige folkesagn og myter, fra hverdagsliv og forstadsidyl eller fra gyserfilm, spiritualisme og ornamentik. Det er billeder vi kender, nogle så godt at […]
Anbefalet under Det skal du se! Uge 46.
“Julie Nord samler på billeder. Ikke som andre samler på frimærker ud fra et systematisk ordensprincip, men obsessivt, hoardende. Billeder fra gamle børnebøger, fra middelalderlige folkesagn og myter, fra hverdagsliv og forstadsidyl eller fra gyserfilm, spiritualisme og ornamentik.
Det er billeder vi kender, nogle så godt at vi ikke længere tænker over deres betydning. Visuelle klicheer og symboler, der er så dybt integreret i vores måde at se og tænke på, at vi ikke længere forholder os til, hvordan de virker eller hvad, de fortæller os. Billeder, vi tager for givet, men som former vores verden og vores tankegang.
Hos Julie Nord bliver allerede eksisterende virkeligheder trævlet op og strikket sammen til noget andet; til nye visuelle fortællinger, der balancerer imellem det velkendte og det fabulerende. Det er præcise, minutiøse universer, der befinder sig lige på kanten af kaos; lige der, hvor vi stadig kan genkende billedernes oprindelse, men også kan acceptere, at de har integreret sig i en fortælling, der er os fremmed. Lige midt i en forvandling, en metamorfose, hvor de billeder vi kender, men ikke længere ser, ophober sig og krydsbestøver hinanden i en visuel fortælling, der får os til at spærre øjnene op.
Når Julie Nord lader penslen glide over akvarelpapiret, er billedarkivet med hende som en underbevidst, blind passager. Jeg forestiller mig, hvordan hun med automattegningen som redskab, fremmaner former, der samler sig til sælsomme figurer, for i næste øjeblik nærmest at opløse sig i ren ornamentik. Hvordan en tilstand flyder over i en anden og hvordan hun må stoppe sig selv for at dvæle ved overgangen og bevare spændingen lige der, hvor den står stærkest. Plantearme snor sig langs papirets kant og bliver til nervesystemer, blomsterknopper åbner sig som kønsorganer og kropsåbninger får lange øjenvipper, der blinker ud til os.
I nogle værker er penslen suppleret med symaskinen og det glatte akvarelpapir erstattet af et tykt, næsten tekstilagtigt materiale med grove strukturer og flossede kanter. Her bliver billedarkivet fysisk, når Julie Nord tildeler hvert motiv sin egen lap papir, for til sidst at sy dem sammen til een fortælling på kanten af det rationelt begribelige. Jeg forestiller mig denne enorme bunke af billedlapper, hvorfra hun plukker motiver ud og syer dem møjsommeligt og langsomt ind i hinanden, nogle gange i mange lag. Bag et billedlag fornemmer man konturerne af en figur, der er spærret inde i materialet eller lader sig ane som et spøgelse bag et gennemsigtigt lag. Andre steder kan billedet åbne sig, materialet bryde sammen, så åbninger i motivet bliver til fysiske åbninger, der kan lukke os ind eller ud af billedfladen.
I et stort akvarelværk hviler en ung piges ansigt på vandspejlet i en sø. Hendes øjne er lukkede, måske sover hun, og omkring hende bevæger sig figurer, der undsiger sig klassifikationer. Menneske og dyr smelter sammen i nye konstellationer, naturen tager over og udvisker forskellene imellem køn, arter og alder. Værket er holdt i en lysende, klar kolorit af den slags, man kan finde i alternative new age-bevægelsers billedmateriale, og bag hende, i kløften mellem blå-grå bjerge med menneskelige ansigter, lokker en regnbuefarvet mandala – eller er det et kønsorgan?
Igennem den aner vi måske en indgang til et rum, hvor verden kan være mere flertydig, mere queer, end den er i denne tid, der synes præget af klimakrise og en forestående økologisk katastrofe. Jeg forestiller mig, at der i Julie Nords insisteren på metamorfosen ligger en drøm om at kunne opløse modsætningsforhold og bløde op på de skarpe kanter, der definerer den unge pige som en afgrænset enhed, adskilt fra bjergene bag hende. En drøm om den frihed, der ligger i at kunne opløse grænserne imellem det velkendte og det fantastiske, imellem natur og menneske og imellem mand og kvinde for at kunne indgå i en ny fortælling. En virkelighed, der er flydende, i konstant forhandling og forandring.”
– Louise Steiwer, København 2021
Kilde: Galleri Tom Christoffersen
1159 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket