I Sydtrafiks buslinjer i Varde Kommune kan passagerer under årets Art Matter Local Festival 2026 opleve værket af vinderen af Open Call-konkurrencen. Fra den 14. til 23. September vil hver bus i Varde Kommune danne ramme om det udvalgte værk, som passagererne kan opleve undervejs på ruterne i området.
Under temaet “natur og fællesskab” har Sydtrafik indgået et samarbejde med Art Matter Local Festival om at bringe kunsten ud i den kollektive transport. Det er et kunstprojekt, der giver en udvalgt ikke-professionel talent mulighed for at få et værk udstillet i busserne i Varde kommune.
Projektet er blevet udbudt som et open-call, annonceret via sociale medier og på Art Matters platform opencall.nu, hvor alle med en spirende kunstner i maven kunne indsende deres bidrag. De vinderen er blevet udvalgt som en enstemmigt er besluttet af en jury, bestående af repræsentanter fra Art Matter, Varde Kommunes Kulturforvaltning og Sydtrafik.
Kunst på Farten udmønter sig derudover i en særlig pop-up udstilling, der indgår som en del af Art Matter Local Festivals offentlige program. Juryen har udvalgt 6 værker ud af de indsendte bidrag, der udstilles i originale formater, og giver publikum mulighed for at gå på opdagelse i flere af de kunstneriske stemmer, som har deltaget i konkurrencen.
