Kunst på Farten opstår som en særlig pop-up udstilling, der indgår som en del af Art Matter Local Festivals offentlige program. Juryen har udvalgt 6 værker ud af de indsendte bidrag fra en open call-konkurrence, der udstilles i originale formater, og giver publikum mulighed for at gå på opdagelse i flere af de kunstneriske stemmer, som har deltaget i konkurrencen.
Under temaet “natur og fællesskab” har Sydtrafik indgået et samarbejde med Art Matter Local Festival om at bringe kunsten ud i den kollektive transport. Projektet er blevet udbudt som et open-call, annonceret via sociale medier og på Art Matters platform opencall.nu, hvor alle med en spirende kunstner i maven kunne indsende deres bidrag. Her er 6 deltagere blevet udvalgt af en enstemmigt jury, bestående af repræsentanter fra Art Matter, Varde Kommunes Kulturforvaltning og Sydtrafik.
I Sydtrafiks buslinjer i Varde Kommune kan passagerer under årets Art Matter Local Festival 2026 derudover opleve værket af vinderen af Open Call-konkurrencen. Fra den 14. til 23. September vil hver bus i Varde Kommune danne ramme om det udvalgte værk, som passagererne kan opleve undervejs på ruterne i området.
