Er det smagen af noget særligt fra barndommen, som gør os nostalgiske? Er det de ting, vi omgiver os med, der giver direkte adgang til vores hukommelse og minder? Eller er det de historier vi fik fortalt som børn, inden vi skulle sove? Er nostalgien kun god? Er den også uhyggelig? Får den os til at huske tingene anderledes end den var? Kan vi stole på vores minder?
Alt dette udforskes og undersøges, når Sophienholm Kunsthal som del af udstillingen Laboratorium for Nostalgi hver torsdag i maj og de første to torsdage i juni åbner kunsthallen op for kunstneriske eksperimenter over temaet nostalgi og inviterer publikum til at være med.
I perioden kan man bl.a. opleve en familiebåren syltetradition fra det globale syd, forskningsbaseret undersøgelse af biografisk og stedsspecifik erindring, smage, dufte, sange og undersøgelse af hvilke aftryk vi sætter i materialer og verden omkring os. Sammen ser vi på de muligheder eller begrænsninger nostalgien rummer. Drømmer, husker, sørger og længes. Kom og eksperimenter på Sophienholm med os, torsdage fra 16-20.
Kilde:
Sophienholm Kunsthal
Sophienholm Kunsthal
