Kunstnernes Efterårsudstilling

2 nov - 24 nov 2024

Siden 1900 har Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) haft en særlig position på den danske kunstscene.

Noa Lachmi: We will grow together. Foto: Noa Lachmi

Siden 1900 har Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) haft en særlig position på den danske kunstscene.

Ud af mere end 950 ansøgere har årets jury udvalgt 71, og blandt de 117 præsenterede værker kan du bl.a. opleve 1.000 gipsafstøbte tunger, fire missilformede dannebrogsflag, en fontæne med koldbrygget sort te, et sværd i blød silikone og en to meter høj bregne i aluminium, malerier af furries og eksploderende smileys, en performativ omfavnelse af en 500 år gammel glacier og en flaskebon på 380,- (som svarer til ansøgningsgebyret på Kunstnernes Efterårsudstilling).
Siden 1900 har Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) haft en særlig position på den danske kunstscene. Gennem 124 år har KE dannet platform for mere end 6.000 billedkunstnere – heriblandt nogle af landets mest markante kunstnere som f.eks. Anne Marie Carl-Nielsen, Wilhelm Freddie, Sonja Ferlov Mancoba, Asger Jorn, Poul Gernes, Ursula Reuter Christiansen og Jeannette Ehlers. Det helt særlige ved KE er, at alle har mulighed for at ansøge om at få deres værker udstillet på en af landets mest besøgte kunsthaller. Skiftende juryer bedømmer de indsendte bidrag uden kendskab til kunstnernes identitet (navn, køn, alder, uddannelsesniveau etc.) hvilket betyder, at udvælgelsen alene sker på baggrund af værkernes præmisser og potentialer.

Til årets open call indsendte 958 kunstnere og kunstnergrupper 4.125 værker, som KE24-juryen nøje har gennemset og vurderet. Over fem intense dage har de udvalgt de 71 kunstnere og 117 værker, der tilsammen vil udgøre Kunstnernes Efterårsudstilling 2024. Årets jury består af billedkunstnerne Jessie Kleemann (f. 1959, GL), Kinga Bartis (f. 1984, RO) og Rune Bosse (f. 1989, DK) samt kunstfotograf og leder af fotoskolen Fatamorgana Fryd Frydendahl (f. 1984, DK).
Årets kunstnere:
Ada Ada Ada, Nanna Vang Amstrup, Sidsel Becker, Karolina Bergman Engman, Erdal Bilici, Karla Bornich, Magdalena Buczek, Poul Christensen, Ole Damsbo, Clemens Dod Mantle, Marc Du, Nanna I. Egelund, Martina Enevold, Cecilie Engberg, Frederik Engberg, Sofie Flinth, Sille Bay Gercke, Marielle Göthberg, Lars Gundersen, Haniver Collective, Martin Jon Hasfeldt, Emil Hedegaard, Solvej Heise Jakobsen, Sunniva Hestenes, Signe Høi, Anna Holmberg, Mark Holm Møller, Frida Jersø, Jia Ji, Meret Krasa, Nina Kraul Maegaard Nielsen, Hans Torben Krog, Karl Krummes, Noa Lachmi, Helena Lagerqvist Kuoljok, Christoffer Daniel Larsen, Lasse og Jakob, Pål Lersveen, Camilla Lohmann, David Sebastian Lopez Restrepo, Signe Rohardt Lund, Morten Lykke, C Madonna Daniel Olsen, Siw Ulrikke Maibom, Sara Malie, Mie Mo, Mio Nielsen, Vero Niko Nielsen, Pia Obel, Ulla Marie Ottosen, Line Poulsen, Frida Retz, Mikkel Rohde Skovlunde, Rie Takeuchi Rolighed, Elsa Rubio Björk, Catrine Ørgaard Rudolf, Sonny Schneider, Astrid Seeberg, Frej Siggi, Nickie Sigurdsson, Zuzanna Skurka, Signe Søjberg Højlt, Jesper Sønderaas, Astrid Storgaard, Rikke Storm, Poul Støttrup Larsen, Rasmus B. Strøyer, Josefine Struckmann, Ulf Stubbe Teglbjærg, Christian Værum, Aslak Warming.
Kilde:
Den Frie Udstillingsbygning

Adresse
Den Frie UdstillingsbygningOslo Plads 1
2100 Kbh Ø

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 18:00
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 21:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 18:00
Søndag: 12:00 - 18:00

Entre pris
Voksne: 70 DKK
Studerende: 50 DKK
Pensionister: 50 DKK
Under 12 år: Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej, pga. ombygning
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja