Levende landskaber

28 mar - 18 okt 2026

Udstillingen viser et håndplukket udvalg af værker fra SMK’s omfattende kunstsamling af 700 års kunst.

Hurup Thy
Michael Ancher: Rytter-Sørens køer drives ved aften over heden. Foto: SMK Thy

Udstillingen viser et håndplukket udvalg af værker fra SMK’s omfattende kunstsamling af 700 års kunst.

16. marts 2026
I museets hovedbygning – et gammelt genopført pakhus – kan man opleve Levende landskaber. Udstillingen viser et håndplukket udvalg af værker fra SMK’s omfattende kunstsamling af 700 års kunst – fra europæisk barokkunst over dansk romantik til samtidskunst.
Gennem 49 værker udfolder udstillingen, hvordan mennesket altid har været en del af et levende landskab, og hvordan kunstnere gennem tiden har forholdt sig til en omverden af frodigt korn, græssende køer, vildtvoksende skove og stormende bølgebrus.
Udstillingen rummer både malerier og skulpturer samt grafik, et videoværk og en installation. Kendte værker præsenteres side om side med værker, som kun sjældent er blevet udstillet, og kunstnerne tæller blandt andre Claude Lorrain, Anne Marie Carl-Nielsen, J.F. Willumsen, Edvard Munch, Ebba Carstensen, Jens Søndergaard, Lene Adler Petersen og Anna Bjerger.
Gennem værkerne tilbyder kunstnerne et nuanceret blik på kultiveringen af landskabet, planternes liv og sameksistensen mellem menneske og natur. De viser, hvordan vi som mennesker både påvirker og påvirkes af naturen omkring os, og hvordan mennesket på tværs af tider har sat sig selv i centrum.
Kilde:
SMK Thy

Adresse
SMK ThyLille Fjordstræde 7, 7760 Hurup Thy

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12 – 17
Onsdag: 12 – 17
Torsdag: 12 – 17
Fredag: 12 – 17
Lørdag: 12 – 17
Søndag: 12 – 17

Entre pris
Entré
Voksen: 75 kr.
Børn u. 18 år: Gratis