Seimi Nørregaard: Slusen

10 okt 2026 - 24 jan 2027

Seimi Nørregaard er kunstner bag udstillingen Slusen hvor alle kroppens sanser kommer i brug.

Seimi Nørregaard, SLUSEN, installationsbillede, 2026. Foto: Ribe Kunstmuseum

Seimi Nørregaard er kunstner bag udstillingen Slusen hvor alle kroppens sanser kommer i brug.


info

Seimi Nørregaard: Slusen10 okt 2026 - 24 jan 2027

En enorm stormflod rejser sig mod loftet, mens lys, lyd og fugle fylder rummene på Ribe Kunstmuseum. I udstillingen SLUSEN inviterer kunstner Seimi Nørregaard dig til at træde ind i kunsten med hele din krop og alle dine sanser. For SLUSEN er ikke en udstilling, der kan sættes i guldramme.
Tag skoene af. Træd op på en enorm flodbølge. Læg dig ned i værket. Det lyder ikke som et klassisk besøg på Ribe Kunstmuseum. Og det er netop pointen. Når udstillingen SLUSEN åbner, prøver det 135 år gamle kunstmuseum noget helt nyt. Her skal gæsterne ikke blot betragte malerier i guldrammer, men bruge alle deres sanser til at opleve kunsten.
Som barn besøgte billedkunstner Seimi Nørregaard Ribe, og hun husker især stormflodssøjlen, der viser, hvor højt vandet har stået under tidligere stormfloder. Flere af markeringerne sad langt over hendes hoved.
Vandet er et grundvilkår for at bo i Ribe. Næsten alle har en holdning til åen og vandet. En sluse er vores forsøg på at kontrollere den naturkraft, men samtidig viser den, hvor svært det egentlig er at styre den, siger Nørregaard. Slusen vidner om menneskets forsøg på at beherske naturen, men for Seimi Nørregaard er den også et billede på noget andet: overgangen fra ét sted til et andet – fysisk og mentalt. Derfor er SLUSEN også en udstilling, der giver gæsterne oplevelsen af at dykke ned under vandet – og komme op til overfladen igen.
Det er første gang, Ribe Kunstmuseum laver en udstilling, der inviterer gæsterne til selv at deltage fysisk. Den er langt mere sanselig og legende end det, vores gæster normalt møder, og den giver dem mulighed for at være mere aktive end i en traditionel kunstudstilling. I udstillingen bruger Seimi Nørregaard lys, lyd, farver, animation og forskellige materialer som bølgende stofstrimler, raslende plastik, krogede grene og gamle møbler til at transformere museumsrummene. I midten af det hele rejser den store stormflod sig. Under bølgen gemmer der sig en hemmelig verden med kroge, man kan kravle ind i. Videre gennem udstillingen møder gæsterne det, stormfloden har efterladt som billede på naturens voldsomme kræfter. Men ud af kaos vokser en stor fugleflok – og måske også en kreativitet og tro på fremtiden.

Adresse
Ribe KunstmuseumSct. Nicolaj Gade 10
6760 Ribe

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Entre pris
Entré
Voksne: 90 kr.
Grupper (min. 15 pers.): 80 kr.
Under 18 år: Gratis
Studiekort: 80 kr.
Årskort (personligt): 250 kr.
Årskort (personligt + 1 gæst): 400 kr.