Tabaimo:Nest

1 apr - 27 aug 2023

Udstillingen viser fem store totalinstallationer af videoværker og en række malerier og tegninger, der inviterer publikum med på en rejse mellem virkelighed og uvirkelige, næsten surrealistiske universer. Til udstillingen skaber Tabaimo desuden et stedspecifikt værk, der tegnes direkte på væggene i GL STRAND. Grænsen mellem det offentlige og private Med vid, humor og til tider […]

Tabaimo, haunted house, 2003, Video installation. © Tabaimo. Collection Fondation Cartier pour l’art contemporain. Foto: Patrick Gries.

Udstillingen viser fem store totalinstallationer af videoværker og en række malerier og tegninger, der inviterer publikum med på en rejse mellem virkelighed og uvirkelige, næsten surrealistiske universer. Til udstillingen skaber Tabaimo desuden et stedspecifikt værk, der tegnes direkte på væggene i GL STRAND. Grænsen mellem det offentlige og private Med vid, humor og til tider […]


info

Tabaimo:Nest1 apr - 27 aug 2023

Tabaimo, haunted house, 2003, Video installation. © Tabaimo. Collection Fondation Cartier pour l’art contemporain. Foto: Patrick Gries.

Udstillingen viser fem store totalinstallationer af videoværker og en række malerier og tegninger, der inviterer publikum med på en rejse mellem virkelighed og uvirkelige, næsten surrealistiske universer. Til udstillingen skaber Tabaimo desuden et stedspecifikt værk, der tegnes direkte på væggene i GL STRAND.

Grænsen mellem det offentlige og private

Med vid, humor og til tider direkte groteske handlingsforløb udforsker Tabaimo det moderne liv i Japan og hendes egen generations forsøg på at navigere mellem samtidens barske realiteter og landets traditionsbundne værdier. Hendes værker udspiller sig typisk i hjemmet eller i storbyens offentlige rum, hvor hun, med afsæt i hverdagssituationer, transformerer det velkendte og trygge og lader besynderlige og til tider direkte urovækkende situationer opstå.

Værket public conVENience (2006) foregår på et offentligt toilet, og som beskuer kan vi vælge enten at være tilskuer eller deltager i de surrealistiske handlinger, der udspiller sig i det intime, men offentlige rum. I værket haunted house (2003) bliver publikum til en ”voyeur” til scener og handlinger, der fascinerer, men som også er potentielt overskridende og dybt private.

Tradition og samtid

Tabaimo er en af sin generations vigtigste kunstnere i Japan og har en lang international udstillingshistorik bag sig. Hendes animationer vokser ud af tusindvis af håndtegninger, der efterfølgende computeranimeres og præsenteres i scenografiske rum, der bygges i udstillingsrummet, og gør publikum til aktiv del af værket. Siden sit gennembrud for mere end 20 år siden har hun hentet inspiration i de traditionelle japanske trætryk, ukiyo-e og populærkulturens manga og anime.

Udstillingen i GL STRAND er skabt med udgangspunkt i bygningens arkitektur og historie. Med afsæt i sin interesse for forholdet mellem mennesker i sociale sammenhænge og sondringen mellem det offentlige og private, har Tabaimo udvalgt værkerne til udstillingen, så de går i dialog med GL STRANDs historie som gammelt borgerhjem, der i dag er en offentlig kunstinstitution.

Kilde: GL STRAND


Adresse
Gammel StrandGammel Strand 48
1202 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: Lukket
Fredag: Lukket
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket

Entre pris
Entré til udstillinger
Normalt: 90 kr.
Tors ml. 17-20: 50 kr.

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
, men man kan komme ind fra gaden med elevator
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja