I denne uge åbner en række spændende kunstudstillinger – Mød værker, der bevæger sig mellem det sanselige og det konceptuelle og udforsker natur, vejr, lyd og sted.
Fra kameraløse fotografiske eksperimenter til kosmiske lydlandskaber og rå materialer byder udstillingerne på forskellige møder med kunsten. Du kan som altid finde aktuelle udstillinger i vores art guide.
Fra kameraløse fotografiske eksperimenter til kosmiske lydlandskaber og rå materialer byder udstillingerne på forskellige møder med kunsten. Du kan som altid finde aktuelle udstillinger i vores art guide.
Munk & Jerichau er nysgerrige på, hvad der møder dem på udvalgte positioner ved havet mod vest. Med langsom opmærksomhed og det dobbelte blik, samler de op hvad der skyller i land. I projektet arbejder de med kameraløst fotografi, som en metode til at fastholde det materiale, de finder i kystlandskabet.
I efteråret omdannes Nedre Galleri i Nikolaj Kunsthal til en kosmisk lyttestation, når kunstner og komponist Christian Skjødt Hasselstrøm indtager det højloftede rum. Udstillingen udspiller sig i krydsfeltet mellem lyd, billedkunst og naturvidenskab.

Maja Escher. Foto: Sol Nexø
SOL præsenterer den nye udstilling weather language af den tysk-portugisiske kunstner Maja Escher. Med rå ler, naturlige pigmenter og fundne (vejrbidte) objekter har Escher bygget en stedsspecifik installation omkring en serie vertikale skulpturer.

Marianne Engberg: PL1222 Mc Graw Hill Building. Foto: Jesper Westley.
Fotografisk Center fejrer i 2026 30-års jubilæum med en udstilling, der vil udfolde den bredde, som det fotografiske medie favner, og ydermere kaste lys på, hvordan kunsthallen gennem tiden har været et center for fotografi, hvor mange forskellige kunstnere og fotografer har udstillet.
Afgangsudstillingen 2026 fra Det Fynske Kunstakademi rykker til Haderslev. De deltagende kunstnere er: Cathlin Madeleine Beeck, Emma Bojsen, Kajsa Cello, Marie Hartmann Christensen, Jonathan Nørgaard Dahl, Thora Eliza, Caroline Sofie Have, Magnus Gitt Henderson, Amanda Brix Kolstrup, Mari Skousen, Viljam Smed og Augusta Wolffbrandt.





























