Fagre nye verden!

Connecting to the future. Please hold…
Hvis der er noget, kunsten kan, så er det at sige: “Hvad nu hvis?” Med symbolikken kan kunsten give fantasien friløb – og hvad er bedre end fremtidens uvished? Her får symbolikken særlig kraft i dens videretolkning af nutiden.

[Billede:9, left] Den har kunstnere, designere, musikere, arkitekter, journalister, forfattere og des lige behandlet i helt utrolig grad i projektet Radiant Copenhagen (Strålende København), der blev stiftet i 2009 og fremstår som en fremtidsvision for København, der udspiller sig i en nutid i nærheden af år 2192 (et af projektets mange gåder).

Det er en slags Wonderful Copenhagen udsat for tyngdekraftsforstyrrelser, vandrende hvaler og lykke-svampe.

En anderledes roman
Ved hjælp af Google Maps og en Wiki har gruppen bag projektet skabt et København, hvor man kan gå på opdagelse i flere timer.

Som kunstprojekt er Radiant Copenhagen en omstændig sag med mange aktører og flydende grænser mellem bidragsyderne. Det hele fremstår som én stor fortælling, en science-fiction roman med både tekst, billede, lyd og performance indkorporeret. En interaktiv roman, som langsomt åbner sig for én, og fascinerer ved sine uhyre opfindsomme visioner for fremtiden.

Antydninger i dagens politiske og samfundsmæssige virkelighed tages her helt ud, hvor svampene gror.

På opdagelse i fremtiden
Nationalbank-krakket, svampeinflationen, den store brand i 2166, parcelhus-opstanden, vulkanudbruddet (da man forsøgte at vende København 17 grader mod uret for at opnå større vindkraft!) er bare nogle af de skæbnesvangre hændelser, der har formet det København, vi møder i projektet.

Samfundsmæssige og klimatiske omvæltninger kædes med nye medier, nye opgør, nye teorier, nye fødevarer, ny levevis, nye bebyggelser, transportformer og så fremdeles. 129 lokaliteter med hver deres skæbne og historie knytter denne store fantastiske fortælling sammen.

Det eneste som kræves er tid og opdagelseslyst.

I dialog med virkeligheden
Det forførende ved projektet er, at grundlaget, Google Maps, er opbygget af realbilleder fra satellitter Det er på den baggrund at manipulationerne – de visuelle og kunstneriske indslag – er lavet.

Så virkeligheden er hele tiden en faktor i projektet, og det er heller ikke helt tilfældigt at flere medier og dagblade sprang lige i fælden og bragte nyheder fra den fjerne fremtid, hvor dønningerne i dag er blevet til fremtidens stormflod.

The Amager Barrier og bandekrig
Der er fundet fossiller af vandrende hvaler fra 2092. Arnold Maersk McKinney Møller har bygget Den Røde Rubin, hvor den nedbrændte Sorte Diamant lå.

Amager har endelig i 2084 barrikaderet sig fra resten af København og den forhøjede vandstand bag The Amager Barrier. [Billede:2, left] Den danske krone hedder nu Relative Rate. Østerbro er blevet hjemsted for vores Grønlandske hjælpearbejdere og hedder nu Little Nuuk.

Christianshavn ligger under havoverfladen og fungerer nu som turistmål og hvalhelligdom. Kristne terrorgrupper (bl.a. Jesus-kombattanterne) er en konstant trussel. Bandekrigen tilbage i 2009 handlede egentlig om utilfredshed med skulpturerne i det offentlige rum, hvilket resulterede i et politisk forbud imod offentlige skulpturer og en kirkegård særligt tilegnet Bjørn Nørgaards mange offentlige værker.

Fortællingerne er utallige, indbydende og så tilpas twistede at relationen til virkeligheden hverken slippes helt eller stopper tanken.

Hvor stopper fremtiden?
Man kunne have holdt sig udelukkende til nettets univers i dette ambitiøse kunstprojekt, men nej. Projektet vender næsten på provokerende vis tilbage til virkeligheden med en guidet bustur i København anno 2192 i en bus med powerpoint-show, afdækkede vinduer, yderst dedikeret guide og et enkelt stop i en ny-religiøs koloni for Sæbologi Kirken – de reneste på denne jord.

På turen trækkes nogle af projektets tråde i fortællingen lidt klarere, men trods den gode mening, så fungerer en bustur ret dårligt (ubehageligt), når man ikke kan se ud! Måske sjovt i teorien (ligesom resten af projektet), men ikke som virkelighed.

Det symbolske rum har grænser for sin udfoldelse
Kvaliteten i projektet ligger i det underforståede forhold til nutiden (2009) og den frivole fortælling, som langsomt stykkes sammen, når man bevæger sig rundt på projektets side: www.radiantcopenhagen.net, hvor tidslinjen kan anbefales som indgang til den ret uoverskuelige men også utrolig fornøjelige fremtid… I hvert fald på afstand.