Julie Nord og Peter Land i kunstnerisk samarbejde

En tredje kunstner fødes
“Der hvor samarbejdet er lykkes, kommer en tredje kunstner til syne. I stedet for at kæmpe om papiret, er der en åbenhed overfor den andens idéer og ikke mindst overfor tilfældet.”

Julie Nord og Peter Land sidder i solen udenfor Charlotte Fogh Gallery. Indenfor rumsterer en tredje kunster, opstået mellem akvarel og blyant, PH lamper og lange lemmer. En tredje kunstner, der ifølge Julie Nord og Peter Land, er opstået i samarbejdet mellem de to.

Selvom Peter Land lige skulle holde igen med skraveringerne og Julie Nord måtte slippe frygten for det tomme rum på papiret, så er de begge enige om, at samarbejdet har været en utrolig kunstnerisk frigørelse.

“Det er jo en helt utrolig afgivelse af kontrol, der ligger i det her projekt”, starter Peter Land ud. 

Lidt af et mysterium
Julie Nord nikker ivrigt og forklarer, hvordan hun ofte oplever, at publikum møder kunst gennem en 1:1 læsning. At de i mødet med hendes billeder allerede kender til hendes kunst og det liv, der har skabt det.  

Derfor glæder Julie Nord sig også over det mysterium, de fælles billeder skaber: “Det sjove ved de her tegninger er, at selvom jeg selv har været med til at lave dem, så er de lidt af et mysterium for mig. Jeg håber, publikum kan få det mysterium med.”

Udstillingen har fået titlen Nonsens og fabulerer gennem de to kunstneres figurative streg over de mørke og skæve sider af hverdagslivet. Titlen Nonsens er blevet til, for at skabe så vide rammer om udstillingen som muligt, netop for at skabe rum til frigørelsen fra den individuelle kunstneriske identitet.

Den vigtige deadline
De to succesfulde kunstnere erklærer dog samstemigt, at de længe har haft lyst til at samarbejde. Deres venskab rækker helt tilbage til, dengang Peter Land var censor på Julie Nords afgangsprojekt på Kunstakademiet. Da galleriejeren Charlotte Fogh spurgte de to kunstnere til et samarbejde, sprang de begge på. “Det er jo vigtigt med en deadline for sådan noget”, som Peter Land smilende fortæller. 

Samarbejdet mellem de to kunstnere skulle dog lige finde sine fødder: “Vi troede først, at vi kunne skabe udstillingen hver for sig. Bare afgive lidt på papir til hinaden og så tegne videre, men det fungerede bare ikke.” fortæller Julie Nord. “Værkerne blev en lille bid af Julie Nord og en lille bid af Peter Land. Det var først da vi erkendte, at det var alt eller intet, at det lykkes at komme rigtig igang”.

Derefter tog projektet fart og i en periode på to en halv uge, arbejdede de to kunstnere fra morgen til aften i Julie Nords galleri i København. 

At nedbryde vanen
Det er tydeligt at Julie Nord og Peter Land er glade for det resultat, det intensive samarbejde har skabt. Der i solen udenfor Charlotte Fogh Gallery, kan de to kunstnere let blive enige om, at tilblivelsen af udstillingen, gjorde det muligt for dem, at være mere fandenivoldske. 

Som Julie Nord siger: “Der kom altid en jublen over os, når der opstod et element i billederne, ingen af os kunne genkende. Igennem mange år har vi hver især opbygget vores eget visuelle ordforåd af figurer og tematikker, men samarbejdet gjorde det muligt, at kaste os ud i noget, vi ellers har været bange for.” 

Dæmoniske børn og My Little Pony
Vi går sammen ind i Charlotte Fogh Gallery og står lidt og dvæler mellem motiver af dæmonlignedne børn, parcelhus-uhygge og en tranformeret udgave af My Little Pony. Hvor første del af udstillingen består af individuelle værker, så er det i denne anden del mysterierne, at den tredje kunstner udspiller sig. 

Vi stopper op ved en af tegningerne. Her spøger både Peter Lands karakteristiske langlemmede dreng og Julie Nords fortolkning af parcelhusets yndlings-tilbehør, PH-lampen.

Det billede er et godt eksempel på vores samarbejde, bliver de enige om. “Vi har hver vores klassiske symboler, men i det øjeblik de bliver sat sammen, og jeg for eksempel har farvelagt Peters figurer og han mine, så sker der noget. Konteksten bliver så anderledes, at det også forandrer figurene” forklarer Julie Nord.   

Den svære pardans
Peter Land følger op på betragtningerne: “Jeg synes i virkeligheden dit eksempel med pardans, er ret sigende for vores kunstneriske samarbejde. Vi gik ind i samarbejdet og var utrolig gode til hver vores dans, men sammen måtte vi ligesom skabe en ny for ikke at træde hinanden for meget over tæerne”. 

Vi stopper op ved en kat med en ordenlig øl-vom. Dens gule øjne stirrer på os fra sofaens zombieposition, mens en klovnebamse ligger slapt for dens poter. “Jeg kunne godt finde på at kaste mig ud i et lignende projekt igen, for at se hvad der ville ske i anden halvleg af sådan et samarbejde” siger Peter Land. 

Julie Nord er enig: “Jeg er mest intresseret i den der tredje kunstner. Hvor stor kunne den tredje kunstner vokse sig, og hvor langt ud af rammerne ville den kunstner kunne presse Julie Nord og Peter Land.”