Med samtidskunsten på gymnasium

Det er ikke lyden af hvinende gummisko eller synet af udtjente motionsribbe, der møder en, når man træder ind i den tidligere gymnastiksal på Horsens Gymnasium. I dag fungerer det lyse, højloftede lokale som alt fra arbejdsstation for eleverne, præsentationslokale og vandrehal mellem klasseværelserne.

Et cylinderformet undervisningslokale i salens midte skyder op af gulvet som et valmuerødt miniatureplanetarium. På stolerækkerne foran er forældre, lærere, elever og kunstinteresserede samlet tirsdag 29. oktober. Anledningen er gymnasiets seneste, samtidskunstneriske tilføjelse: et kæmpemaleri deponeret af Ny Carlsbergfondet og skabt af Kaspar Bonnén. Traditionen for kunstneriske satsninger kan dog dateres væsentligt længere tilbage end det omkringværende interiør.

Lige siden 1981, hvor første indkøb blev Erik A. Frandsens Meine Mama War Aus Yokohama-serie, har samtidskunsten prydet væggene på Horsens Gymnasium, og med den seneste tilsmiling er værker af John Kørner, Eske Kath og Seppo Mattinen føjet til. 

De Unge Vildes reaktualisering af det figurative maleri var gennem firserne velrepræsenteret på skolen, og den selvsamme traditions genklang fornemmes nu i det 60 kvadratmeter store maleri af Kaspar Bonnén skabt til netop dette rums proportioner og forhold.

Snørklet Lego-odyssé
Inde i salens hjørne, fordelt over to vægge på 8×5 meter, tegner selve maleriet sig som et legende friformslandskab sammenkædet af et viltert net af uforudsigelige forgreninger; veje og omveje, som leder gennem rummet via de 54 enkelte malerier, der tilsammen udgør det eventyrlige puslespil.

”Opbygningen minder på nogle måder om Lego eller Minecraft for nu at bruge et par moderne fænomener. Jeg havde lavet en skitse på forhånd, men ønskede, at værket skulle bygges op og skabes undervejs i processen. På den måde minder det om et stykke liv; komplekst og foranderligt, noget, der former sig, mens det bliver levet,” fortalte Kaspar Bonnén. “At følge sin vej er alvorligt, det er dit liv, det gælder, men det er også en leg, vi er med til.”

Med udgangspunkt i Bonnéns kendte formsprog og udtryk anes en coming of age-tematik i den enorme flades snørklede billedodyssé. Som kontrast til den bastante vej-symbolik betones det fabulerende og processuelle, og det narrative islæt forbliver dermed flydende. Det er et værk med klare indgange, men utallige afstikkere, hvilket også tiltaler de tilstedeværende elever:

”Jeg kan sagtens genkende mange af temaerne i værket. Det er mange af de ting, der præger vores hverdag; som skrivebordet i hjørnet, der symboliserer vores skolearbejde. Samtidig kan jeg godt lide billedet på vejen, der skal føre én gennem værket, og de mange ting, der præger ens liv,” forklarer Xenia Monin Sommer, som går i 3.G på den visuelle linje.

Ombejlet hjertebarn
Samlingen, som har rundet de 200 værker, har altid været tænkt i forhold til sin kontekst, men er ikke alene sammensat ud fra et didaktisk princip. Den centrale drivkraft er billedkunstlærer Thomas Ohrt, hvis interesse for samtidskunsten har formet profilen siden startfirserne.

Han understreger gerne, hvordan ”kunsten skal kunne anvendes i en pædagogisk sammenhæng”, og forklarer, hvordan dansklæreren sender elever ud for at analysere malerier, mens Christian Lemmerz’ skulpturer inddrages i Oldtidskundskab. Men det er tydeligt den helt umiddelbare begejstring, der driver både lærer og elever. ”Det er fedt, at vi kan vise så mange gode billeder, og det er fedt, at folk kommer rejsende hertil for at se dem,” fortæller Thomas Ohrt.

Og kunsten fungerer også – i lighed med byens usædvanlige koncertaktiviteter – som et trækplaster, der adskiller Horsens Gymnasium fra de fleste tilsvarende uddannelsessteder på både regionalt og nationalt plan. Effekten er ikke udeblivende, og selv skolens rektor har derfor fået øjnene op for potentialet, forklarer Thomas Ohrt

Blandt andet oprettede skolen for få år siden en hel studieretning dedikeret til de kunstinteresserede under navnet Visuelt Gymnasium Horsens. Installationer, skulpturer og malerier på skolegangene tiltrækker både opmærksomhed og elevernes gunst, hvilket der var enighed om til indvielsen: 

”Vi bruger kunsten aktivt på skolen, især os på den visuelle linje, der har billedkunst og er interesserede i kunst, men også alle andre. Den spiller sammen med undervisningen og er en daglig kilde til inspiration,” siger Maria Suvarna Pedersen: “Den giver en frihed til at tænke ud af boksen.”