Fra avantgarde-oprør til international anerkendelse, Zhang Peili har sat et varigt præg på samtidskunsten i Kina. Zhang Peili regnes som den første kinesiske kunstner, der anvendte video som sit primære kunstneriske medie. Siden 1980’erne har han været en central skikkelse i den kinesiske avantgarde og har opbygget en markant international karriere.
I forbindelse med et besøg i København har Art Matter haft mulighed for at høre Zhang Peili om hans seneste arbejde med video og AI.
Selvom video er det medie, Zhang Peili er mest kendt for, spænder hans praksis over maleri, skulptur og installation. Som medstifter af kunstnergruppen Pond Society, udfordrede han i 1980’erne samtidens romantiske kunstideal gennem offentlige interventioner og eksperimenterende projekter.
Zhangs kunst bygger på konceptkunstens tradition og undersøger, hvordan sprog, billeder og sociale systemer former vores forståelse af virkeligheden. Samtidig har han haft stor betydning som underviser. I 2003 grundlagde han Kinas første uddannelsesprogram for ny mediekunst ved China Academy of Art i Hangzhou, hvor han har inspireret en ny generation af eksperimenterende kunstnere.
Portrait of Zhang Peili, courtesy of the artist.
Du bliver ofte omtalt som ‘faderen til kinesisk videokunst.’ Hvad er din holdning til denne betegnelse?
“Jeg kan ikke bestemme, hvad andre kalder mig, men personligt finder jeg ikke sådan en titel særlig meningsfuld. Inden for videnskab kan man identificere en klar grundlægger – for eksempel opfinderen af elektriciteten. Men inden for kunst, synes jeg, at det er meget svært at sige, hvem ‘faderen’ er.”
“Kunstens udvikling er mere kontinuerlig og påvirket af den historiske kontekst. For eksempel kalder nogle mennesker Duchamp for faderen til den moderne kunst, mens andre tillægger Cézanne den betegnelse. Så der er egentlig ingen klar oprindelse – ingen enkelt ‘fader.’”
“Det er ligesom spørgsmålet om, hvorvidt det er hønen eller ægget, der kom først. Sådanne betegnelser er hovedsageligt for dem, der ønsker en forenklet forståelse af historien. For kunstnere er de ikke særligt meningsfulde.”
Du begyndte som maler, men forlod mediet fuldstændigt i midten af 90'erne. Hvad var årsagen til det?
“Årsagen var meget simpel: Kedsomhed. Jeg følte ingen friskhed i maleriet. Helt i begyndelsen af min karriere ønskede jeg faktisk at blive en god maler. Men efter at have brugt årtier på at forfølge dette, indså jeg, at et menneske kan gøre meget mere, og at en kunstner bør beskæftige sig med spørgsmål, der rækker ud over teknik.”
“Jeg mener, at maleriets spørgsmål – bekymringer om, hvordan man maler godt – ikke bringer noget nyt, i modsætning til kunstens spørgsmål, der handler om hvad kunst er, og hvorfor den betyder noget.”
Poesi er en slags flugt – eller rettere en slags frigørelse. Det minder lidt om at bryde fri fra virkelighedens begrænsninger.
Zhang Peili
Din seneste udstilling i Shenzhen, "The Remaining Poetry (仅存的诗意)", henleder opmærksomheden på ideen om poesi. Hvordan definerer du poesi som en kunstnerisk kvalitet?
“Poesi er en slags flugt – eller rettere en slags frigørelse. Det minder lidt om at bryde fri fra virkelighedens begrænsninger. Den bevæger sig væk fra en objektiv beskrivelse og hen imod fantasi, følelser og det uvirkelige.”
“Det handler ikke om præcis gengivelse, men om indre oplevelser, psykologiske tilstande og endda det surrealistiske. I det moderne samfund, med stigende standardisering, industrialisering og digitalisering – især med AI – bliver denne form for fantasi i stigende grad begrænset.”
“Livet bliver mindre poetisk. Jeg tror, at samtidskunsten, ligesom poesien, giver rum til at flygte fra disse begrænsninger.”
Zhang Peili: The Last Few Minutes of a Life, 2024. Foto: Xing Yu 刑宇, courtesy of the artist and Red Brick Art Museum
I modsætning til de fleste etablerede kunstnere, der flytter til større byer, har du boet i din hjemby Hangzhou i mange år. Hvordan har dette påvirket dit arbejde?
“På et tidspunkt overvejede jeg at flytte til en større by. Faktisk tilbragte jeg en del tid i New York og Beijing. De er pulserende byer, hvor man kan møde mange forskellige mennesker og ideer. Men de er også komplekse og udmattende.”
“Jeg foretrækker et sted, der både er aktivt og stille. For mig tilbyder Hangzhou denne balance. Derudover er meget af mit kreative arbejde dybt forbundet med Hangzhou, især siden jeg begyndte at undervise der. Det er lettere at finde støtte, og omkostningerne er lavere.”
“Hvis jeg var i en større by som Beijing, Shanghai, New York, Paris, ville det sandsynligvis være meget vanskeligere. Når man kender så mange mennesker, er det også svært at forlade et sted. Jeg kan også rigtig godt lide Hangzhous køkken. Når jeg er i udlandet, er maden hovedårsagen til hjemve! [griner]”
Zhang Peili: Array of Propane Tanks, 2024. Foto: Xing Yu 刑宇, courtesy of the artist and Red Brick Art Museum
Zhang Peili: Constant Rotation, 2024. Foto: Xing Yu 刑宇, courtesy of the artist and Red Brick Art Museum
Som lærer og mentor har du påvirket mange yngre kunstnere. Har denne rolle også påvirket din egen praksis?
“Jeg nyder virkelig at være omkring unge mennesker, der deler kærligheden til kunst. På trods af aldersforskellen mellem os, tror jeg, at vi påvirker hinanden. På kinesisk kalder man dette ‘缘分 yuanfen’ (skæbne eller beslægtethed).”
“Hvis et forhold er ensidigt, er det ikke yuanfen. Hvis jeg ikke får noget ud af den yngre generation, og jeg blot påvirker dem, så mener jeg, at relationen minder mere om traditionel kunstundervisning. På trods af lærer-elev-forhold, tror jeg, at mennesker, der brænder for kunst, inspirerer hinanden, når de mødes.”
“Mit møde med de unge kunstnere har uden tvivl påvirket mine senere værker. Man kan for eksempel se, at jeg først begyndte at lave lydinstallationer og mekaniske installationer, efter jeg begyndte at undervise på akademiet. Dette viser, at indflydelsen er gensidig. Traditionel uddannelse antyder et envejsforhold, men jeg tror på dialog.”
Zhang Peili: Word Press Machine, 2024. Foto: Xing Yu 刑宇, courtesy of the artist and Red Brick Art Museum
I dag er det umuligt at diskutere samtidskunst uden at nævne AI. Hvad er din holdning til denne teknologi?
“Jeg mener, at AI blot er endnu et redskab i menneskehedens udviklingshistorie, ligesom elektricitet eller internettet. AI har givet mig mange bekvemmeligheder i mit kreative arbejde – jeg har faktisk brugt AI-teknologi i flere tidligere værker.”
Jeg tror fast på, at kunsten fortsat er fundamentalt menneskelig.
Zhang Peili
“For mig har det i høj grad handlet om at forbedre effektiviteten. Men jeg tror fast på, at kunsten fortsat er fundamentalt menneskelig. Kunst er knyttet til følelser, fantasi og perception – ting, der ikke kan kvantificeres fuldstændigt.”
“Den menneskelige tænkning involverer processer, der ikke er rent logiske; de er mere som kemiske reaktioner. Følelser, intuition og endda fejl spiller en afgørende rolle. Faktisk er fejl essentielle i kunsten. Uden dem ville kunsten ligne videnskaben.”
“AI er derimod designet til at eliminere fejl. Hvis kreativitet bliver fuldstændig algoritmisk, vil noget væsentligt gå tabt – måske de sidste spor af poesi…”
Om Zhang Peili
Zhang Peili blev født i Hangzhou i 1957 og opnåede sin bachelorgrad i 1984 fra oliemaleriafdelingen ved Zhejiang Academy of Fine Arts (nu China Academy of Art, Hangzhou). I 2003 grundlagde han, efter flere års undervisning, Kinas første uddannelsesprogram inden for ny mediekunst, som i dag er kendt som School of Intermedia Art ved China Academy of Art. Fra 2012 til 2022 fungerede han som administrerende direktør for OCAT Shanghai. I dag bor og arbejder han i Hangzhou.
