“Jeg må også godt være her”, siger ungarsk-danske Orsolya Bagala, som maler psykologisk ladede billeder, der favner menneskelig eksistens og identitetens mangel på faste holdepunkter. Hun har haft død og sygdom tæt inde på livet, men blev ‘opdaget’.
“Mange af mine billeder viser en form for metamorfose, hvor personerne forvandler sig til noget andet. Det kan være, de har en dyrekrop, at der vokser andre figurer ud af dem, eller at de indeholder andre væsener”.
Orsolya Bagala har inviteret indenfor på Fabrikken for Kunst og Design – et stort kunstnerfællesskab på Amager i København. I det lille, smalle rum, der udgør Orsolyas atelier, er der stakkevis af lærreder og bunker af store papirark på gulvet. Alt sammen værker, hun arbejder på. Vi må hoppe rundt mellem billederne, og Orsolya knæler ned ved et billede af en sart kvindeskikkelse og drejer papiret lidt, så en våd akvarel-plamage kan flyde lidt tilfældigt ud fra kvindens hovede.
Ved siden af på gulvet er et andet billede, som viser en liggende figur. Inde i denne figur kan man ane en person, der ser sit spejlbillede i en lille sø. Rundt om er der antydningsvist skitseret palmer og noget, der kunne ligne et ørkenlandskab.
Work in progress. På gulvet i Orsolya Bagalas atelier ligger billeder, hun er igang med. Foto: Ole Bak Jakobsen.
“Nogle gange fungerer det godt med sådan en lille historie, der folder sig ud inde i en anden person”. Orsolya taler tøvende, som er hun selv overrasket over, hvad billedet fremkalder.
“Måske ser den lille figur sig selv i øjnene eller på en, som hun har druknet? Det lyder dramatisk – men jeg tænker det som sådan en lille historie, der kan have filosofiske eller eksistentielle spørgsmål indbygget”.
“Måske ser den lille figur sig selv i øjnene eller på en, som hun har druknet? Det lyder dramatisk – men jeg tænker det som sådan en lille historie, der kan have filosofiske eller eksistentielle spørgsmål indbygget”.
Billedet er i gang, om der skal være sort omkring den liggende kvinde, eller om billedet skal klippes over, ved hun ikke endnu.
Psykologisk ladet
Orsolya Bagala (f. 1976) har ungarske rødder, men kom til Danmark allerede som 18 årig, og blev uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005. Hun blev mor første gang som 20-årig og har haft et dramatisk liv, hvor hun har haft død og sygdom tæt inde på livet.
Hun personificerer også historien om en kunstner, der har oplevet et sent ‘gennembrud’, da hun for et par år tilbage blev ‘opdaget’ af gallerist Maria Friis og nu i 2024 har sin første soloudstilling på et stort kunstmuseum med udstillingen Your Past Became Gold på Kunsten i Aalborg.
Jeg tror, at det, at jeg skulle opleve svære ting, har transformeret mig.
Orsolya Bagala
Hendes malerier har ofte portrættet som afsæt, men der er næsten altid tale om hybridfigurer, hvor der ikke er klare grænser mellem individ og omverden eller mellem indre og ydre virkelighed. Paletten er holdt i en skala fra okker til brunt med enkelte blå afstikkere, og værkerne fremstår ekspressive – nærmest som skitseagtige tegninger – og lever ikke mindst i kraft af deres på en gang kraftfulde og sarte psykologiske ladninger.
“På en måde opfinder jeg personer med deres egen personlighed i mine billeder. For det meste er historierne ikke udpenslet præcist, men rummer alligevel nogle grundfølelser eller stemninger”.
“Det er i hvert fald ikke bare portrætter af mennesker. Det handler mere om relationer, tanker og følelser, og nogle gange bliver det lidt absurd og surrealistisk. Der et personer, der er mere anatomisk korrekte, mens andre nærmer sig det tegneserieagtige”
“Nogle gange ligner personerne mig selv, mine børn eller andre familiemedlemmer. Og måske opstår historierne ud fra noget, jeg selv har oplevet. På den måde er mange af mine billeder selvportrætter – også dem der ikke ligner mig”, fortæller Orsolya Bagala, der har det “helt okay” med, at publikum selv digter videre på billederne, og skaber deres egne fortællinger.
Orsolya Bagala: Your Past Became Gold. Foto: Foto: Karl-August Bockhahn.
Vores identitet er flydende
I titelværket til den aktuelle udstilling i Aalborg, Your Past Became Gold, møder vi en dobbeltfigur, der både ser frem og tilbage. Kvinden har vendt ryggen til, men på baghovedet dukker et ansigt op. Et barneansigt? – kun akkurat skitseret. Brystet, der hænger brunt og slidt, hånden med dyreklør, og er det et skudhul i ryggen med gult blod, der siler? Eller smeltet guld?
Dobbeltfiguren er skildret flydende og ikke klart afgrænset fra fladen. Måske er vi mennesker ikke så klart definerede, ikke så faste i kødet, som vi nogen gange bilder os ind?
Det mener Orsolya Bagala ikke vi er:
“Jeg synes, mine værker handler om menneskets eksistens, for hvem er vi i virkeligheden? Hvem er jeg, og hvem er personen, der sidder overfor mig? Det er på baggrund af sansninger og fortolkninger, at vi danner vores forestillinger om, hvem vi er – og de kan jo hele tiden ændre sig. Vores sind kan virkelig snyde os, så vi tror, at sådan her er vores identitet, men i virkeligheden ligger det ikke særlig fast, hvem vi er. Det er ligesom farverne. Farverne eksisterer ikke i virkeligheden, men er bare refleksioner af lyset”.
“Mine værker kan også handle om relationer og parforhold, hvor jeg nogle gange har oplevet, at jeg har meget flydende grænser i en relation. Jeg bliver hurtigt meget optaget af at gøre den anden part tilfreds. Så jeg er interesseret i de flydende grænser, og af at ens identitet også flyder lidt. At jeg er den her person i dag, mens jeg i morgen er lidt mere sådan her”.
“Når jeg arbejder, er jeg også meget påvirkelig. Alt kan påvirke processen. Hvilken musik jeg hører, om jeg har sovet nok, hvilket humør jeg er i. Jeg stiller ind på en særlig frekvens, og jeg tror, at min arbejdsproces er meget følsom på den måde”.
Orsolya Bagala: Postapokalyptisk Kabale, 2019. Foto: Karl-August Bockhahn.
Ude på livets kant
Nogle af Orsolyas billeder er blevet til på baggrund af dramatiske hændelser i hendes liv. Hendes datter var ude for en alvorlig ulykke og var efterfølgende meget syg. Det var sådan, hun begyndte at lave billeder på affaldsmaterialer fra husholdningen – papirsposer fra Lidl, emballagepap fra frysepizzaer, kager, eller andre af “de her dårlige retter, som børnene gerne ville have, og som man kan finde på at spise, når man ikke har overskud”.
“Jeg begyndte at lave dem, fordi jeg intet overskud havde til at komme på mit atelier – jeg skulle faktisk sørge for, at min datter var under opsyn hele tiden. Så jeg malede på det, der var”.
“Det var en mørk og deprimerende periode. Jeg var virkelig fortvivlet. Nogle af kunstværkerne viser det måske. Men på den anden side har det også åbnet en portal ind til et sted, hvor alt kan ske”.
“Jeg begyndte at arbejde med mig selv, personlighedsmæssigt, og der skete noget, både med mig selv og mine kunstværker. Jeg begyndte at tro på, at alt kan lade sig gøre. Min datter havde fået en diagnose, som var meget alvorlig. Jeg valgte at tro på, at hun skulle få det bedre, punktum! Hun skulle være et mirakel!
Og da oplevede jeg, at hun fik det bedre. Hun kunne faktisk blive næsten rask”.
Og da oplevede jeg, at hun fik det bedre. Hun kunne faktisk blive næsten rask”.
“Jeg tror, at det, at jeg skulle opleve svære ting, har transformeret mig. Og så kunne jeg på samme måde se: Okay, mine kunstværker kan også transformere sig. De kan vise alt det, jeg oplever. De kan for eksempel udspringe af den mørke og deprimerende situation, hvor min datter var syg”.
Mine kunstnerkolleger har altid opmuntret mig. De kunne godt se mig. Gennem alle årene har de sagt: ‘Ej, kom nu’.
Orsolya Bagala
Så fortidens tunge stof viser sig at være guld, som udstillingstitlen i Aalborg indikerer. Et eksempel kunne være værket There is a Black Hole, der er med på udstillingen, og som netop udført på en krøllet papirspose.
Orsolya Bagala: There is a Black Hole. Foto: Karl-August Bockhahn.
Her er Hamlet med kraniet og spørgsmålet ‘to be or not to be’ forvandlet i hænderne på den ungarsk-danske kunstner. Nu er det en kvinde, der stirrer døden i øjnene. Hun har tre ansigter, de to ser på kraniet, det sidste er helt mørkt og stirrer måske mest af alt indad – måske er det der, det sorte hul er? Hun har to højrehænder, den ene hænger afmægtigt ned, den anden holder fast om kraniet, der til gengæld ser ud til at bide sig fast i fingeren.
At denne scene folder sig ud på en simpel indkøbspose, peger tilbage på et konkret levet liv. På hverdagen. Det her er ikke en teoretisk diskussion om eksistensens vilkår, det er eksistensens vilkår i det levede liv.
Det var, som om jeg var usynlig
Som antydet har Orsolya Bagalas kunstneriske karriere ikke bare ræset derudaf på snorlige skinner.
“Selvom jeg altid har lavet kunst, siden jeg blev færdig på kunstakademiet, er jeg i mange år gået rimelig meget under radaren. Det var som om, at jeg var sådan helt usynlig”.
“Men der vil jeg nu sige, at mine kunstnerkolleger altid har opmuntret mig. De kunne godt se mig. Gennem alle årene har de sagt: ‘Ej, kom nu’. De har inviteret mig med på udstillinger på for eksempel Kvindemuseet, Willumsens Museum, Byens Kro og M100.
I de sidste par år har det “sat en dominoeffekt i gang”, som kunstneren formulerer det. Hun blev ‘opdaget’ af gallerist Maria Friis på en udstilling på Byens Kro. Siden har Statens Museum for Kunst har købt fem af Bagalas værker, Statens Kunstfond har støttet hende, og nu har hun så en stor museal soloudstilling.
“Det kunne ikke have været sket, hvis ikke alle kolleger og andre gode mennesker havde støttet mig og givet mig skulderklap – også i de hårde tider, jeg har været igennem. Jeg er meget taknemmelig og rørt, når jeg tænker på det. Det giver mig en følelse af at høre til, at jeg også godt må være her”.
“Men jeg tror også, at jeg er blevet mere fokuseret, og at der er kommet en større autenticitet i mine værker”.
Orsolya Bagala: Udstillingsbillede fra Your Past Became Gold, Kunsten, Aalborg. Foto: Niels Fabæk.
Orsolya Bagala: Udstillingsbillede fra Your Past Became Gold, Kunsten, Aalborg. Foto: Niels Fabæk.
Orsolya Bagala: Udstillingsbillede fra Your Past Became Gold, Kunsten, Aalborg. Foto: Niels Fabæk.
Orsolya Bagala: Udstillingsbillede fra Your Past Became Gold, Kunsten, Aalborg. Foto: Niels Fabæk.
Orsolya Bagala: Udstillingsbillede fra Your Past Became Gold, Kunsten, Aalborg. Foto: Niels Fabæk.
Hvornår er billedet færdigt?
Vi har nu snakket et par timer i atelieret omgivet af de mange billeder, som er undervejs. Før jeg bryder op, spørger jeg om, hvornår et billede egentlig er færdigt?
“Det kæmper jeg altid med, og mange gange ødelægger jeg malerierne, fordi jeg kommer til at male for meget. Men så bruger jeg det som en erfaring, og jeg synes faktisk, det er en spændende proces at ødelægge dele af billederne. Det er selvfølgelig nervepirrende. Hvis det er et godt værk, kan det blive ødelagt, men det kan også blive endnu bedre”.
“Der er jeg meget risikovillig – og altid parat til at sætte et godt værk på spil”.
Fakta
Orsolya Bagala (f. 1976)
Bagala er født i Ungarn og immigrerede til Danmark i 1994.
Hun tog en MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005, hvor hun studerede under kunstner og professor Ursula Reuter Christiansen.
Hendes arbejde findes i Statens Museum for Kunst (DK), Kunstens Museum for Moderne Kunst (DK) og Statens Kunstfond (DK) offentlige samlinger.
Hendes første institutionelle soloudstilling finder sted på Kunsten Museum of Modern Art i 2024.
Hun har udstillet nationalt og internationalt, herunder Duna Museum (HU), Galleri Maria Friis (DK), Galerie für Zeitgenössische Kunst (DE), KØN Gender Museum ( DK), Medicinsk Museion (DK), M100 (DK), Rundetaarn (DK), og Willumsen Museum (DK).
