Rose Eken: Derfor laver jeg kunst

Af
26. september 2024

Serie: Billedkunstnere fortæller om, hvad der driver værket.

Rose Eken. Foto: Otto Godthjaelpsen.

Serie: Billedkunstnere fortæller om, hvad der driver værket.

Af
26. september 2024

At lave kunst er som at trække vejret for Rose Eken. Hun er den fjerde kunstner, som besvarer spørgsmålet: Hvorfor laver du kunst?
"Det korte svar er: Jeg laver kunst, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg er jo vokset op med kunst. Min mor underviser operasangere og var en overgang gift med Hans Jørgen Brøndum, som havde Brøndum Forlag, så der var kunst i mit hjem i alle mulige henseender.
Jeg har aldrig været så god til at passe ind i en kasse, og så må man jo prøve at skabe sin egen. Som 16 årig gik jeg ud af skolen og fik job som scenetekniker på Café Teateret i Kbh og begyndte samtidig at lave lys og lyd for for bands på den københavnske undergrundsscene. Jeg lavede cirkus sammen med mine venner, gik på den frie ungdomsuddannelse og tegnede på Glyptoteket. Det var naturligt at udtrykke mig. Jeg overvejede at blive scenograf, men kunsten trak mere i mig, og da jeg blev optaget på et kunstakademi i Skotland, var det sådan det gik.
"Jeg er lykkeligere derude, hvor jeg kan få lov til at stille spørgsmålstegn til tingene og opfinde min egen hverdag".

Rose Eken

At lave kunst er det, der gør mig glad – det er som at trække vejret. Jeg har det bedst, når jeg laver noget med mine hænder. Som barn havde jeg ikke noget dukkehus. Mit værelse var i stedet en stor installation, fuld af små miniature-scenarier og arbejdssteder, hvor jeg kunne tegne eller male. På mange måder gør jeg bare det samme i dag. Jeg opfinder verdener.
Jeg er klar over, at det ikke er den letteste vej at gå. At være kunstner kræver en hel det mere end ’bare’ at sidde og være spændende og kreativ. Man skal kunne utrolig mange forskellige ting udover det. Det kræver basically en masse selvdisciplin og hårdt arbejde. Jeg arbejder nok ofte mindst 80 timer om ugen – alle ugens dage – langt mere end de fleste. Man skal også kunne finde ud af, at man ikke får en lønseddel, men bliver betalt i klumper. Der er nok et eller andet i mig, der hellere vil stå ude på kanten og se ned i afgrunden, end stå længere inde, hvor det er mere sikkert.
Jeg er lykkeligere derude, hvor jeg kan få lov til at stille spørgsmålstegn til tingene og opfinde min egen hverdag. Det er et stort privilegium, at jeg nu kan leve af det, men det har også lige taget tyve år at komme dertil".
Læs mere om Rose Eken her, og se eksempler på hendes værker herunder: