Kim Richard Adler Mejdahl

Kim Richard Adler Mejdahl bor og arbejder i København. Han er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2019. Optræder og udgiver musik under aliasset Kim Kim. Mejdahl har udstillet på Kunsthal Charlottenborg, OK Corral, Villa Kultur og Overgaden – Institut for Samtidskunst. Modtager af Statens Kunstfonds talentprogram Den […]

Kunstner

Kim Richard Adler Mejdahl bor og arbejder i København. Han er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2019. Optræder og udgiver musik under aliasset Kim Kim.

Mejdahl har udstillet på Kunsthal Charlottenborg, OK Corral, Villa Kultur og Overgaden – Institut for Samtidskunst. Modtager af Statens Kunstfonds talentprogram Den Unge Kunstneriske Elite 2022.

Kunstneren har vist videoværker på Rencontres Internationales Paris/Berlin, Cph Pix, Seoul International New Media Festival (KR), VOID International Animation Film Festival (DK), Flat Earth Film Festival (IS) og Animation Volda Festival (NO).

I 2018 modtog han Charlottenborg Forårsudstillings Solopris, og i 2020 blev han tildelt en plads i Overgadens INTRO udviklingsprogram.

I 2021 modtog han Elna & C.T. Hollesens Fondsbevilling og hans værker er i Statens Museum for Kunsts samling.