Peter Callesen
Det helt almindelige hvide papir er ifølge Peter Callesen så tæt på ingenting, som man kan komme. Med papiret som sit kreative nulpunkt klipper og skærer kunstneren magiske scener frem fyldt med eksistentielle og til tider absurde dramaer.
Peter Callesen arbejder gennemgående med eksistentielle narrativer udformet i formater som performance, skulptur, tegning eller papirklip. Motiverne og temaerne er inspireret af myter og dramaer, som vi kender dem fra eventyr, religioner og andre arketypiske fortællinger, og transformeres hos Callesen til naturstridige, absurde og skæbnesvangre situationer.
Peter Callesens kendetegn er især det hvide A4-ark. Ud af dette prosaiske materiale folder, skærer og klipper han motiver, så vi bliver forført – ikke kun af hans behændige teknik, men også af de forunderlige scenarier. Måske netop i mødet mellem det ellers så neutrale og hverdagslige materiale og værkernes narrativer, som i enkle kompositioner sætter store følelser i spil, finder vi kimen til Callesens univers.
Skrøbeligheden i Callesens arbejder bliver ofte i sig selv en slags allegori over selve den kunstneriske skabelsesproces, hvor kunstneren står alene om at sikre sit værks levedygtighed. Et tilbagevendende tema hos Callesen er netop tro, håb og fiasko, som han også bearbejder i sin performancepraksis. I det nærmest umulige projekt Castle fra 1999 fra Callesens tid på Goldsmiths College, bukkede den monumentale, udendørs borg af pap under for regnvejr. Callesen spillede kongen af borgen iført krone og kongedragt og skulle have udtrykt helten i dette umulige projekt. I stedet endte han som en tragikomisk figur, der forsøgte at holde sammen på sin magt symboliseret ved borgen.
